Skriv i fagene
Historie
Skrivemetro > Skriv i fagene > Historie
Kildekritik
Alt der har historisk værdi, er i for sig en kilde. Man kan skelne imellem skriftlige kilder og ikke skriftlige kilder. I historie arbejder vi primært med skriftlige kilder, hvorimod arkæologer primært arbejder med ikke skriftlige kilder. Skelnen er dog ikke helt definitiv, da historikere også kan arbejde med malerier, film, bygninger osv.
Alle kilder er levn. Et levn er en genstand fra fortiden, som har en historisk værdi. Dvs. en krukke, en dagbog, et sværd, en riffel osv. er alle levn fra fortiden. På samme måde vil ting, vi bruger i dag, være levn til vores tid for fremtidens civilisationer. Et levn kan også være en beretning, hvis kilden fortæller en historie.
Hvis vi finder et sværd, og hvis der ikke er indgraveret noget tekst i dette sværd, er det udelukkende et levn. Sværdet kan stadigvæk fortælle os noget om historien, såsom hvordan mennesker sloges, hvilke materialer de var i stand til at arbejde med, og måske kan vi konkludere andre ting ud fra designet af sværdet. Man taler her om levnsslutning.
Hvis vi finder en dagbog har vi derimod både med et levn og en beretning at gøre. Dagbogen er et levn, og vi kan f.eks. lave følgende levnsslutninger: Mennesker på daværende tidspunkt kunne skrive, de kunne arbejde med det materiale dagbogen er lavet af osv. Men dagbogen er også en beretning, da den fortæller en historie. Med andre ord, kan vi læse fra kilden, og hvis vi vælger at tro på den historie kilden fortæller, kan vi lave en beretningsslutning fra kilden. Kildekritikken er et redskab historikeren kan bruge til at analysere i hvor grad beretningen er troværdig.
Den kildekritiske analyse - guide
Den kildekritiske metode er en undersøgelse af kilderne. Den kildekritiske analyse er et redskab, der skal hjælpe os med at vurdere, hvor troværdig en kilde er, og hvad vi kan slutte ud fra den. Følgende er et eksempel på nogle kildekritiske spørgsmål:
Kildeanalyse: Hvad skal du bruge kilden til?
Man skal altid først gøre sig klart, hvad det er for et spørgsmål, man ønsker at få svar på ved at undersøge kilden.
Kildeanalyse: Skriftlige kilder
1. Tekstens oprindelse
- Afsender: Hvem har skrevet teksten?
- Hvor og hvornår er den skrevet?
- Hvilken slags tekst er det? Brev, dagbog, officielt dokument osv.
- Modtager: Hvem er teksten skrevet til?
2. Tekstens indhold
- Hvad står der i teksten? Få overblik over tekstens opbygning. Lav evt. stikord til de enkelte afsnit. Skriv vigtige ord, personer og begivenheder op som stikord.
3. Tekstens troværdighed
- Bruges teksten som et levn eller en beretning (er det tekstens ophavssituation/ ophavsmand eller dens redegørelse for den historiske udvikling, du bruger/foku-serer på i din analyse)?
- Hvis teksten bruges som en beretning:
- Er det en første- eller andenhåndstekst? (Hvis personen, der udtaler sig, har været til stede, er det en førstehåndstekst).
- Er teksten samtidig/ikke-samtidig med begivenhederne?
- Er teksten oprindeligt beregnet til at være offentlig eller hemmelig?
- Er teksten repræsentativ? Dvs.: Er teksten udtryk for en enkeltpersons holdning eller for en institutions holdning? (En institution kan være regeringen, skolen, kirken eller lignende).
- Har denne person kvalificeret viden og indsigt?
4. Tekstens tendens
- Udtrykker teksten en bestemt holdning – positiv eller negativ – til personer, lande, begivenheder eller lignende? Hvilken holdning? Hvor i teksten?
- Hvilke retoriske virkemidler bruger teksten? Gentagelsesfigurer? Billedsprog? Antiteser?
- Diskursanalyse. Plusord, minusord.
- Er tendensen ubevidst eller bevidst fra afsenderens side? Er teksten propaganda – dvs. skrevet for at påvirke folk til at få en bestemt holdning?
- Hvilken hensigt har teksten?
5. Tekstens mentalitet
- Siger teksten noget om afsenderens måde at tænke på? Det kan den jo godt gøre, selvom indholdet er usandt
6. Konklusion
- Hvad siger teksten samlet set om det problem, der ønskes belyst?
(Oprindeligt fra http://historiebutik.saxo.ku.dk/kildekritik/kildekritikkens_ordbog/ )
Autencitet
Et afgørende spørgsmål, man altid skal stille, er, om kilden er, hvad den påstår at være? Langt de fleste kilder er ægte, men der findes eksempler på forfalskede kilder, f.eks. sagen om Adolf Hitlers dagbøger i 1980’erne. Anvender du kilder fra internettet kan det være svært at afgøre deres autencitet. En hjemmeside eller en person kan f.eks. give sig ud for at repræsentere en politisk modstander udelukkende for at sværte modparten til. Vær altid yderst kritisk over for oplysninger du har fra internettet og forsøg at få dem bekræftet i opslagsværker eller lignende.
Afsender
Ofte er afsenderen af en kilde tydeligt markeret ved, at en tekst har en bestemt forfatter. I forbindelse med ældre tekster, tekster fra organisationer som politiske partier, og især tekster på internettet er det ofte svært at afgøre, hvem den egentlige forfatter er. Forsøg altid at undersøge, om en kilde er produceret af én eller flere personer.
Førstehåndsberetning
En kilde, som er udarbejdet af en person, der selv har oplevet det, der
berettes om (et øjenvidne). Alt andet lige er en førstehåndskilde mere
troværdig end en andenhåndskilde.
Andenhåndsberetning
En kilde udarbejdet af en person, der ikke selv har oplevet det, der berettes om, men har fået oplysningerne fra andetsteds (personer, aviser osv.). Til eksempel kan en dagbog både indeholde information om, hvad en person selv har oplevet, og hvad forfatteren har hørt andre fortælle. Dele af dagbogen vil derfor være en førstehåndskilde, mens andre dele vil være en andenhåndskilde. Det afgørende er, hvilke spørgsmål du ønsker kilden skal besvare. Husk, at en kilde altid ikke er god eller dårlig i sig selv, men er nyttig eller unyttig alt efter, hvilke spørgsmål du er interesseret i at undersøge.
Primær og sekundær kilde
Disse begreber henviser til noget andet end spørgsmålet om kilden som førstehånds- eller andenhåndsberetning. Spørgsmålet om primær eller sekundær kilde handler om kildens uafhængighed eller afhængighed af andre kilder, som beretter om det samme emne. Den primære kilde er den (eller de) af de eksisterende kilder, som først omtaler en begivenhed.
Sekundære kilder har deres information om en begivenhed fra den eller de primære kilder samt eventuelt fra andre sekundære kilder. Det kan f.eks. være i form af afskrifter, uddrag, referater eller lignende. Den primære kilde kan både være en 1. og en 2. håndskilde. Sekundære kilder er altid produceret efter den primære kilde, men det er historikerens spørgsmål, der afgør, om den enkelte kilde er primær eller sekundær kilde. Eksempel: Vil du vide, hvad der foregik på et bestemt møde for 100 år siden, er mødereferatet en primær kilde. Det samme er et dagbogsnotat skrevet af én, der ikke selv deltog på mødet, men har hørt hvad der skete gennem en kollega. Senere beskriver en historiker, hvad der foregik på mødet ud fra de oplysninger, der findes i dagbogsnotatet og mødereferatet. Historikerens tekst er baseret på en førstehåndsberetning (referatet) og en andenhåndsberetning (dagbogsnotatet). Begge beretninger er primære kilder (nærmest begivenheden), mens historikerens tekst er en sekundær kilde (baseret på oplysningerne fra primære kilder).
Kildens tilblivelsessituation
Tidspunktet for kildens tilblivelse er vigtigt. Hvis der er gået lang tid mellem en begivenhed og beskrivelsen af begivenheden, er der risiko for, at detaljer glemmes, eller at beskrivelsen bliver farvet af eftertidens syn på begivenheden.
Forfatterens forudsætninger
Forfatterens viden, egenskaber, holdninger, interesser, osv. er af interesse, når vi skal afgøre om forfatteren havde vilje til og mulighed for at give en troværdige skildring af en begivenhed.
Historisk kontekst
Den historiske kontekst refererer til den tid og de forudsætninger, som kilden er blevet til under. Var der censur, da en bog eller en avis blev trykt, har forfatteren været forhindret i at skrive visse ting. Hvis en biografi af A.P. Møller er skrevet på en tid, der hyldede store iværksættere og industrimænd, er det et forhold, som må tages med i vurderingen af kilden.
Tendens
Kildens tendens er et spørgsmål om, hvorvidt der i teksten ligger et bestemt, overordnet syn på det emne, som kilden skal bruges som kilde til. Er der f.eks. et gennemgående positivt eller meget kritisk syn de begivenheder eller personer, der beskrives?
Troværdighed
Kildens troværdighed handler om, hvorvidt kilden virker pålidelig. Forsøg altid at kontrollere om årstal, personer, geografiske lokaliteter mv. er korrekte. Hvis faktuelle oplysninger er upræcise eller direkte forkerte, giver det grund til mistænksomhed. Det samme er tilfældet, hvis teksten er dårligt skrevet eller er fyldt med stavefejl. Husk dog, at der kan være gode grunde, f.eks. hvis et brev eller en kladde er blevet skrevet i hast.