Artikler, aviser og tidsskrifter

 
  • InfoMedia (Skodabase)
    Danske avisartikler i fuld tekst lige til at læse på skærmen eller printe ud fra en række dagblade og tidsskrifter. Desuden kronikker, læserbreve, nyhedstelegrammer og anmeldelser af bøger, film, teater mv. De mere end 40 millioner artikler er fra næsten 400 forskellige danske medier, dækker perioden fra ca. 1990 og frem til i dag. Kræver UNI-login, dit eget eller skolens fælles, som kan fås i Studiecentret.
     

    Tips til søgning i Infomedia
    1. Vær opmærksom på at du skal ændre Perioden, idet Infomedia har sat blot 7 dage som standardperiode. Vælger du Alle år, skal du huske at det reelt ikke betyder "alle år", men en søgning i alle registrerede artikler fra ca. 1990-

    2. Vær også opmærksom på hvilke kilder, du ønsker at søge artikler fra. Klik først på Fravælg alle kilder, vælg dernæst f.eks. Alle landsdækkende dagblade, som begrænser søgningen til at omfatte 14 kilder/aviser – og udelukker de 1672 øvrige kilder. Du kan selvfølgelig også vælge en bestemt avis/kilde.

    3. Kender du f.eks. overskriften på den ønskede artikel, skal du skrive overskriften i søgeboksen og vælge "præcis sådan" under feltet "Indgår i artiklen".

    4. Du kan kombinere flere søgeord ved at klikke på "Udvid søgningen".
    Det kan være en fordel først at søge artiklerne frem i Bibliotek.dk inden en søgning i Infomedia.
     

  • Faktalink (Skodabase)
    Elektronisk tidsskrift der med artikler i fuld tekst giver en introduktion og uddybende information om aktuelle emner med litteraturhenvisninger og links til relevante websites. Kræver UNI-login, dit eget eller skolens fælles, som kan fås i Studiecentret.
     
  • Bibliotek.dk
    Præsicér din søgning ved at vælge Artikelsøg (i Bibliotek.dk's venstremenu). Basen omfatter bl.a. henvisninger til tidsskrifter og aviser udkommet i Danmark siden 1970 (og i mange tilfælde også ældre materialer), større artikler i aviser og tidsskrifter fra 1945 samt anmeldelser i aviser og tidsskrifter fra 1990. Se Vejledning. Du kan også finde små videoklip om brugen af Bibliotek.dk på Youtube.com
     

    Tips til søgning i Bibliotek.dk – artikelsøg

    Finder du tidsskriftartikler med følgende besked: Bestil et gratis kopi – gør sådan:

    Er du over 18 år følger du anvisningen på skærmen og melder dig ind som låner på Statsbiblioteket. Du vil i løbet af kort tid få tilsendt artiklen elektronisk på din mail.

    Er du under 18 år – send en mail til mig (hanne.tingleff@skolekom.dk) med dit navn + e-mail eller via Lectio (HT), så bestiller jeg artiklen til dig.

    Finder du artikler med følgende besked: Bestil kopi mod betaling – kan du på samme måde maile artikeloplysningerne til mig. Jeg bestiller artiklerne gratis til dig, og du modtager dem på din mail. Vær opmærksom på at der går nogle dage før artiklerne kommer.
     

  • Tidsskrifter på Frederiksborg Gymnasium og HF alfabetisk liste og fagopdelt liste
     
  • Danske elektroniske tidsskrifter
    Lister af tidsskrifter indenfor de forskellige fagområder.
     
  • OBS: I de tilfælde hvor gymnasiet har abonnement på et tidsskrift, kan man ofte ved hjælp af abonnementsnummeret søge online i artiklerne - f.eks. i Bionyt eller Illustreret Videnskab