Du kan finde flere bud på hvad en synopsis er bl.a. i
Primus1 og i Primus2 - de er heller ikke helt ens her. At der er
forskelle skyldes at der er en vis frihed i udformningen af en synopsis
og at udformningen også afhænger af hvor længe man har arbejdet med
emnet og med synopsis-genren. En synopsis beskriver både en overordnet
række problemstillinger omkring et emne eller med andre ord et konkret
indhold og samtidig en beskrivelse af de måder man kan arbejde
med problemstillingerne - altså noget metodisk. Især den
metodiske del vil virke lidt abstrakt i starten.
Den officielle synopsis-model på FG er:
Bekendtgørelsens krav |
Skriv kortfattet og stramt struktureret. Overhold omfang: 3-5
sider |
Titel på emnet, angivelse af fagkombi-nation og vejleder |
I Lectio finder du den
blanket, der skal udfyldes og placeres som forside på din
synopsis. |
Forside |
Indledning |
Det er vigtigt, at du skriver en kort og god indledning,
der leder fra den overordnede AT-opgave til din tværfaglige
undersøgelse. Når læseren har læst din indledning, skal han
forstå, hvorfor dit fokus er relevant inden for det overordnede
AT-emne. |
ca.
½-3/4
side |
Problemformulering
|
Din indledning skal naturligt lede op til din problemformulering
over en sag, der kan belyses gennem flere fags teorier og
metoder.
Problemformuleringer kan variere fra fag til fag og kan bestå af
1) et eller flere sammenhængende spørgsmål, 2) sammen-hængende
fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for,
klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere,
vurdere, eller 3) en påstand, du vil argumentere for. |
Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med |
Problemstillinger er de underspørgsmål, der er nødvendige at
undersøge for at besvare problemformuleringen.
Det er ikke nok at skrive problemstillingerne i punktform. Du
skal også uddybe, hvorfor dine problemstillinger er relevante i
forhold til din undersøgelses fokus. Og hvordan de indbyrdes
hænger sammen. |
ca.½-1
side |
Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger |
Her konkluderer du på
de underspørgsmål, du har formuleret som del af din
problemformulering. Det kan være naturligt her kort at trække
tråde til dine refleksioner om teori og metode. |
ca.½
side |
Diskussion af, hvilke metoder, teorier og empiri, der er
relevante i arbejdet med problemstillingerne |
Synopsens hoveddel.
Vis læseren, hvordan du griber din undersøgelse an. I afsnittet
skal du komme ind på:
Hvilken empiri/hvilke materialer har du anvendt? Redegør for dit
valg af empiri/materiale, fx værker, personer, begivenheder,
eksperimenter eller statistik.
Hvilke teorier og metoder har du selv anvendt eller/og er
anvendt i dit materiale? Redegør for valg af teori og metoder.
Hvorfor er der anvendt disse teorier og metoder? Diskuter
hvorfor valgte teorier og metoder er relevante i forhold til den
sag, du undersøger. Og diskuter hvilke fordele eller
begrænsninger valgte fag, teorier og metoder har i forhold til
den sag, du undersøger.
Hvordan anvender du fagene og deres teori og metoder i din
undersøgelse? Vis, hvordan du har anvendt teori og metode, og
kom med et par centrale eksempler, fx på en analyse. |
Op til ca. 2 sider |
En sammenfattende konklusion og formulering af spørgsmål til
videre undersøgelse |
Den overordnede
konklusion skal sammenfatte resultatet af din samlede
undersøgelse og svare på problemformuleringens hovedspørgsmål.
Herudover forventes, at du giver ideer til, hvordan
undersøgelsen kunne udbygges. |
ca.½
side |
Litteraturliste |
Litteraturliste, hvor
du angiver anvendt materiale. |
|
Perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra
studierapporten |
Her perspektiverer du
til overordnede problemstillinger fra tidligere AT-emner
indholdsmæssigt og/eller metodisk. |
ca. ½
side |
|
Bilag. Centrale
artikler, tekstuddrag, grafer, modeller mm., som du har anvendt
direkte, kan vedlægges som bilag. Spørg dine vejledere til råds. |
|
|
|