|
Skriv i fagene Samfundsfag |
|
Skrivemetro > Skriv i fagene > Samfundsfag > At skrive et notat | Linjeoversigt - Index - Forside | |
At skrive et notat
1. Formål med at skrive notat I samfundsfag skal du kunne anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå. Du skal endvidere kunne diskutere og tage stilling til løsningsmuligheder. Eksempel: ”Du er økonomisk rådgiver for finansministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan finansministeren skal håndtere den nuværende økonomiske situation”.
2. Forarbejde I førskrivningsfasen gør man sig nogle tanker om, hvad man ved om emnet, her i eksemplet ovenfor regeringen og den nuværende økonomiske situation. Disse overvejelser skriver man ned, for de kan bruges senere i skriveprocessen. Inden man går i gang med den endelige opgavebesvarelse, formulerer man, hvad man vil komme ind på og i hvilken rækkefølge.
3. Oversigt over tekstdele og krav til tekstdele Når man skal udarbejde et notat består arbejdet i følgende skridt. Den samlede besvarelse skal bestå af:
Afslutningsvis skal du skrive en konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi. Det er meget vigtigt, at du begrunder den anbefalede strategi med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, begreber og faktuel samfundsvidenskabelig viden.
4. Vær opmærksom på følgende: Notatgenren lægger op til at du skriver som en bestemt afsender til en bestemt modtager f.eks. som politisk rådgiver for finansministeren. Dermed lægger notatgenren op til, at du påtager dig en bestemt rolle. Du må dog ikke lade dette påvirke skrivestilen ved f.eks. at skrive ”Hej Villy” eller ”Knus og Krammer”. Det anbefales derimod, at du formulerer dig formelt og videnskabeligt, som det gør sig gældende for alle opgaverne til den skriftlige eksamen. Du må gerne leve dig ind i rollen, men der er netop tale om en professionel faglig rådgiver - ikke en god ven, der giver kammeratlige råd.
Kilde: http://www.silkeborg-gym.dk/fileadmin/Skriftlighedsportal/SSA20.pdf
|