Skriv i fagene
Dansk

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Dansk  > Skrivehandlinger > Analyse og fortolkning Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Analyse og fortolkning

 

Analyse af en litterær tekst

En litterær analyse tager udgangspunkt i den enkelte tekst, man skal arbejde med. Derfor er det svært at lave en tjekliste med punkter, man skal komme ind på, da det kan være meget forskelligt, alt efter hvilken tekst man sidder med.  Det centrale er derfor at finde ud af, hvad der er det vigtigste i lige præcis den tekst, du bedes om at analysere.

Der findes dog spørgsmål, du kan stille sig selv for at ’åbne’ en tekst på og få en idé om tekstens funktion og mål:

  • Hvem har skrevet teksten?

  • Hvilken genre er det (lyrik, drama, prosa)?

  • Hvornår er den skrevet (kan der være spændende litteraturhistoriske træk)?

  • Hvornår foregår tekstens fiktive handling?

  • Hvad er tekstens tema og konflikter?

 

Det vigtigste i en litterær analyse er, at du laver en velbegrundet analyse, der tager udgangspunkt i teksten. Derfor skal du finde belæg i teksten for din analyse. Dette gøres du ved hjælp af gode tekstcitater. Du skal ikke begrunde alle dine analytiske pointer med citater, men brug få velvalgte citater til de mest centrale pointer. Citaterne skal gerne bruges til at underbygge de analytiske pointer og ikke til at gentage det, du lige har sagt.

I en analyse kunne du komme ind på:

  • Ordvalg (er ordvalget særligt, eller bruges en bestemt ordklasse måske meget)?

  • Personkarakteristik (hvordan handler og taler personerne i teksten, hvilke værdier har de forskellige personer, og er der nogle spændende indbyrdes forhold)?

  • Tiden i teksten (hvor lang tid strækker den sig over, og springes der måske i tid? Med hvilken virkning?)

  • Fortælleteknik (f.eks. synsvinkel, showing/telling)

  • Generelle modsætninger i teksten (eks. mand/kvinde, kultur/natur, god/ond)

  • Indre konflikter (f. eks. holdninger eller psykologiske forhold) eller ydre konflikter (f.eks. økonomi, social placering, samfundets normer)

  • Tekstens forløb (f. eks. orden – kaos – orden)

  • Sproglige virkemidler og billedsprog

  • Symboler

 

 

Fortolkning af en litterær tekst

 

I en fortolkningen af teksten skal du tage udgangspunkt i det, du har fundet frem til i analysen og hæver sig dig op over den tekstnære analyse. Her kan tekstens titel også tit inddrages som en givende pointe. Her I fortolkningen kan du kommentere teksten mere generelt:

  • Udtrykker teksten en kritik eller holdning til et problem (eks. mellem kønnene, samfundsmæssigt, politisk)?

  • Hvilken grundopfattelse giver teksten udtryk for?

  • Giver teksten en positiv eller negativ vinkel på dens overordnede tema?

  • Er der sammenhæng mellem den tid, den er skrevet i, og det tema, den tager op?

  • Er der en sammenhæng mellem teksten, temaet og udtrykte holdninger og den forfatter, der har skrevet den?