1 _FA1
2 PLAC King of North Jylland
Gorm den gamle: Da han blev foto- graferet, var der ikke så meget tilbageaf ham, men dog nok til at hans højde kunne bestemmes til 172 cm. Hanblev først begravet i den nordlige Jellinghøj, men senere bisat påkristen vis i Jelling kirke.The predecessor kingdom to Norway and Denmark was called Haithabu (alsoknown as: Hedeby or Haddeby), but we don't know much about it. It isbelieved that Haithabu was established by the Viking chieftain Olaf fromSvealand. Olaf's son Gnupa was however killed in battle (against theDanish King Hardeknud?), and his kingdom vanished. It is believed thatthis kingdom once could have included parts of southern Norway, Jylland,and northern Germany (Schleswig-Holstein), at least prior to 850-900.King Gorm is said to have regained Haithabu A.D. 935.
Haithabu was Scandinavia's greatest trading power. The kings during thatperiod were likely not sovereign kings. Kings prior to Harold Haarfager(ruled 865-890) have never been historically confirmed, and there is evendoubt about Harold Haarfager himself.
Kings in the Danish part of Haithabu:
?- ?: Halvdan Vitben
?-798: Sigurd
798-804: Harold
804-807: Holger den Dansk
807-810: Godefrid the Magnificent
810-812: Hemming
812-813: Harald Klak
814-854: Hårik I
854-870: Hårik II
870-890: Halfdan
890- ?: unknown
? -c.958: Gorm den GamleDenmark is united in one kingdom:
950-985: Harold I Blaatand, first king of a united DenmarkDansk konge med sæde i Jelling; havde også tilnavnet "Løge", d.v.s. "dendvaske". Han var gift med Thyra og rejste sten over hende i Jelling, hvorde begge begravedes i kæmpehøje. Sønnen Harald Blåtend rejste dem denstore Jelling-sten.
Til trods for al usikkerhed er Gorm den første danske konge efter 873,som er mere end et navn for os. Runestenene i Jelling bekræfter at Haraldvar hans søn og efterfølger og at Gorms hustru, Haralds mor, hed Tyre.Disse indskrifter og andre mindesmærker på stedet viser at Jelling var etvigtigt centrum for begge kongers virke.
Ifølge Saxo er Thyra Danebod datter af den engelske konge Æthelreth.Ifølge islændingene er hun datter af Klak Harald, der er konge iJylland. Ifølge Olav Tryggvasons saga er han jarl i Holsten,formodentlig en forveksling med den danske konge, der i 826 blev døbt iIngelsheim. På den lille runesten mellem højene i Jelling står: "Gormkonge gjorde dette dødsminde efter sin kone Thorwi, Danmarks pryd."
Gorm blev først begravet i den store nordlige Jellinghøj, men efterHaralds omvendelse blev liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i denkirke, som Harald byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet er nyligblevet fundet, og det viser at han var 40 - 50 år gammel ved sin død. Hanvar ca. 172 cm. høj og ikke særlig kraftigt bygget. Efter undersøgelse afknogleresterne erklæres det, at han i lighed med de fleste midaldrendedanskere led af osteoarthritis i den nederste del af rygsøjlen. Der erfundet 72 knoglestumper og 17 tænder.
Man ved ikke præcis hvor langt Gorms kongerige strakte sig, men man kanmed rimelighed regne med at han beherskede Hedeby og Danevirke, ligesomhan kan have haft magten over hele Jylland og naboøerne.
Om Gorms herkomst hersker der en del tvivl. Datidens krønikeskrivereanfører divergerende oplysninger; Det mest sandsynlige er, at Gorms farer Hardeknud; Adam af Bremen skriver ". . . da ærkebiskop Unni besøgtedanerne i 936 var Hardeknuds søn Gorm konge".
Fødsels- og dødsår er arkæologiske vurderinger. Træet til hans gravkammerer fældet 958/959 hvorfor Gorm den Gamle menes at være død på dettidspunkt.
Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie III, side 219-221.
Registrators bemærkninger og forbehold - se under Thyra Danebod.
Gorm er antageligt et kælenavn for Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' harGorm måske haft i levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine tosønner Gorm og Gamle (ifølge hvem?). Han bliver konge af Danmark eftersin far Hardeknud, dvs engang efter 934.
Ifølge Adam af Bremen var biskop Unni (- 936) på missionsrejse tilSverige i 935, og havde undervejs et møde med kong Gorm. Den beretninger dog for usikker, og kan ikke bruges til at tidsfæste Gormsregeringstid.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)Ifølge Dudo's Normandi-krønike fra ca 1000, var der i årene op mod 842løbende krig mellem Danmark og Sachsen, og Sachsens hertug Herman Billungvar en overgang fange i Danmark og lærde her nordisk. Desværre ved viikke om det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald der fangede ham.Også i Widukinds sachser-krønike er kampene omtalt. I 948 er der 3(udenlandske) biskopper i Danmark,
ifølge Adam på foranledning af kejser Otto den Store (- 973), så tyskernemå have vundet i den sidste ende.Danmark lå også i krig med Norge i denne tid. Erik Blodøkses sønner villemed dansk hjælp have kongemagten fra Håkon Adelstensfostre, men han slogdem og danskerne til lands og til vands, og krævede derefter skat afDanmark. Dette sker omkring 947.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og begravelsen erårringsdateret til 958. Graven er siden forstyrret, antageligt er Gormgravet op af kristne efterkommere, og rimeligvis er det Gorms ben, der erfundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom strides de lærdeendnu.
(Kilde: Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993)
(Kilde: Harald Andersen i Skalk 1995.1)
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s93-123)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, copyright 2006.
1 _FA1
2 PLAC Queen of Danmark
Måske datter af den engelsk konge Aethelred I af England -871 - SaxoHübner har datter af Edward the Elder - det må være af hans førsteægteskab
OBS: Angives oftest som født ca. 900 og død ca. 945.
Det er lidt træls at skulle nævne dette, men gennemgangen af de mange ogmeget forskelligartede registreringer som foreligger, viser desværre nokdet rigtige billede af disse ældgamle og derfor også meget usikreslægtsforhold, nemlig:
Usikkerheden stiger enormt når vi omkring 1400-tallet forladerforholdsvis sikker grund, og i stedet baserer slægtsforskningen påoverleveringer, overleveringer som til dels er mundtlige, og viser detsig, i mange tilfælde desværre også uden den indre sammenhæng, som i detmindste kunne sandsynliggøre oplysningerne.
Når vi kommer så langt tilbage skal vi imidlertid matematisk set have etenormt antal aner, og selv om dette i meget stor udstrækning betyderanesammenfald, så stiger sandsynligheden for at være i slægt med "gud oghvermand" også enormt.
Endvidere viser der sig et formentligt rimeligt dækkende billede afforholdene i tiderne dengang, nemlig at adskillelsen mellem "høj og lav"var en anden og i mange tilfælde skiftende, afhængig af gunst og ugunst -af held og uheld. Den der valgte rigtigt var "ude", men ved en senerebeslutning var man måske igen "inde".
Af disse grunde er det meget tænkeligt, og måske endda sandsynligt, atstort set alle kan finde og henføre netop deres slægt til eksempelvis"Gorm den Gamle"s slægt eller for den sags skyld, alle andre slægter, nårblot disse kan henføres til de samme tider, hvor adskillelsen mellemlegender og overleveringer forsvinder.
Et andet forhold, som i stadigt højere grad trænger sig på, baseret pådet stadigt stigende antal "hustruer til venstre hånd", "friller","slegfredbørn" og hvad ellers betegnelserne kan blive, er dels en stadigtsikrere formodning for tvivlsomme slægtsforhold, dels en mistanke om atikke alle disse "friller" og disses efterkommere nødvendigvis kan "holdevand" ved en DNA-test.
På den anden side er der formentligt også mange slægtsforhold i nutiden,der ville have svært ved at "holde vand", måske for temmeligt mange enoverraskelse, og her taler matematikken til fordel for de meget gamleslægtsskabsforhold, idet disse konkrete registreringer måske ikke errigtige, men sandsynligheden for "én eller anden forbindelse" erunægteligt stigende.
Jeg konstaterer derfor at sandsynligheden stiger, men sikkerheden falder,og må derfor betragte disse meget gamle aner som sandsynligheder, hvoringen med sikkerhed kan dokumentere et slægtsskab.
Måske fremtidens slægtsforskning baserer sig på DNA-tests og derfor medstørre sandsynlighed kan udpege slægtninge, men selvom sandsynlighedenkan forøges, er det min overbevisning at også her vil sikkerheden værefaldende, når man kommer tilstrækkeligt langt tilbage.
Aabenraa, den 14. februar 1998
Ejvind Andersen Christensen
Se også tekst-filen 'Forbhold.not'
De efterhånden opnåede data strækker sig så langt tilbage i tiden, at jegmå gøre opmærksom på de risici der er ved disse meget gamle data og dederaf følgende forbehold som må tages.
1. En stor del af disse undertiden ældgamle data er baseret påoverleveringer og derfor også i vidt omfang optegnet af den enkelteslægtsforsker ud fra hvad hans oplysninger giver som det mest sandsynligeresultat. Når andre slægtsforskere derefter sammenkæder disse data kandet vise sig at nogle registreringer ganske enkelt ikke kan være rigtigeog man undersøger og sammenkæder påny ud fra hvad der nu giver det mestsandsynlige resultat.
2. Når jeg henviser til disse forbehold så er det fordi jeg eksempelvisi sædvanligvist pålidelige databaser er stødt på børn der er født førderes forældre, børn der er født temmeligt længe efter forældrenes dødeller efter eksempelvis moderens død og endda én der var sin egenbedstemor, og begge dele kan givetvis finde nogen forklaring i de mangeog tidlige dødsfald samt skikken med at opnævne børnene efterbedsteforældre og andre familiemedlemmer, herunder endda ret ofte givebørnene navn efter ældre nu afdøde søskende, hvoraf der kunne være ganskemange (jeg har set et forældrepar der anvendte det samme navn mindst 5gange).
3. Navngivningsskikkene har ofte medført et utal af fætre og kusiner,endnu flere halvfætre og halvkusiner, et utal af kvartfætre ogkvartkusiner o.s.v. med samme navne, dertil også giftermål hvor anerne iet eller andet omfang er de samme, og altsammen ofte på en ret lillegeografisk spredning, og hertil også usikre fødselsdata så kan der opståen del forvirring som det kan være svært at opklare med sikkerhed.
4. Præstens håndskrift, de ofte anvendte gotiske bogstaver, deforskellige stavemåder, afhængig af præstens uddannelsessted og nationaletilhørsforhold samt oplysninger som måske har været uden dokumentation,men baseret på hukommelse og daglige talemåder og dertil tilnavneafhængig af beskæftigelse, tidligere arbejds- eller ansættelsesforhold ogbopæl og endda undertiden har skiftet efternavn/kaldenavn af sammeårsager og hertil et ønske om at have et kendt navn, som eksempelvissvigerforældrenes, er andre kilder til misforståelser og fejl.
5. Hvor oplysninger om fødselsdato mangler, men hvor en ægtefælles datakendes, eller hvor børns data kendes, er der ofte anført ca., omk ellertax som udtryk for et skøn hvor man regner med ca. 30 år for engeneration som en gennemsnitlig værdi. Det samme gælder fastsættelse afbørns data hvor disse ikke kendes. Der vil i al almindelighed være tagethensyn til sandsynlighed for at både ægtefælles og børns data under dissebetingelser er mulige (manden kan jo være blevet gift sent eller hustruentidligt). Hvor der er anført tax er det et udtryk som jeg har anvendt(stammer fra min "fortid" i skattevæsenet og betydningen er "taxeret" ="skønsmæssigt") - derved kan mine skøn adskilles fra andres skøn.
6. Skønsmæssige ansættelser indebærer altid en risiko for fejl, og hvoret skøn er baseret på et andet skøn der stiger risikoen forfejlvurderinger betragteligt, og nogle skøn er i denne sammenhæng baseretpå skøn baseret på tidligere skøn og dermed udtryk for en efterhåndenbetragtelig usikkerhed om personernes identitet og data og dermedsammenkædningen med øvrige personer. Derfor vær meget forsigtig med atfastlægge alt for vidtgående konklusioner uden yderligere undersøgelsernår sådanne forbehold indgår.
1 MISC Parish Clergyman (Sognepræst) for Nylars
1 _FA1
2 PLAC Captain
1 _FA1
2 PLAC Captain
1 MISC Un-married (Ugift)
1 _FA1
2 PLAC Middleclass Citizen (Borger)
1 MISC Allinge, Bornholm