|
Skriv i fagene |
|
Studiemetro > Skriv i fagene > Historie |
||
Præsentation af faget Historie er både et selvstændigt fag og en del af Kultur- og samfundsfaggruppen (KS). Du får faget på B-niveau, og det afsluttes efter tre semestre omkring jul, hvor det kan udtrækkes til en mundtlig individuel eksamen.
Opgave og eksamensgenrer Den enkeltfaglige eksamen for historie på B-niveau (som er del af KS-forløbet) er mundtlig, og den ligger omkring jul i 2.hf, hvis den bliver trukket ud.
Til eksamen trækker du en opgave med ukendte spørgsmål og ukendt bilagsmateriale og får 60 minutter til at forberede det. Opgaven bygger på et af de forløb, der er gennemgået i undervisningen. Derefter skal du eksamineres i 30 minutter.
1. HF: Omkring uge 10 skal skrive en historieopgave i 1.hf. Du vil blive vejledt af din lærer, inden du skal i gang med at skrive historieopgaven. Se under HO på studiemetroen. Desuden kan du vælge at skrive SSO i historie.
Kildekritik er en centralt for historiefaget, og det vil du blive
trænet i både mundtligt og ved hjælp af skriveøvelser i undervisningen. Her kan du finde relevante informationer til din historieopgave, og hvis du vælger at skrive SSO i historie. Der vil ofte også være små skriveøvelser i undervisningen, som tager udgangspunkt i de nedenstående skrivehandlinger
Kort om indledning -Introducer emnet og fang læserens opmærksomhed -Skriv gerne problemformulering/opgaveformulering i teksten -Forklar hvordan du vil besvare problemformuleringen -Afgræns emnet. I stedet for at skrive om hele Anden Verdenskrig, kan du afgrænse det til fx Operation Babarossa eller Endlösung el. lign.
Kort om redegørelse -Redegørelsen er en del af det beskrivende taksonomiske niveau -Du skal i redegørelsen demonstrere, at du kan udvælge og fravælge informationer og vinkler på dit emne. -Redegørelsen skal bygges på objektiv, faglig og relevant sekundærlitteratur (brug min. to forskellige bøger) -Der forventes en grundig gennemgang af årsager, begivenheder eller andre vinkler, der er relevant for dit emne. - Redegørelsen skal skrives i dit eget sprog. - Redegørelsen er ikke en kronologisk gennemgang af dit område.
En historisk redegørelse er en fremstilling af væsentlige informationer vedrørende dit emne. På det taksonomiske niveau befinder vi os på det gengivende/beskrivende niveau. En redegørelse vil i høj grad blive vurderet ud fra følgende to kriterier: udvælgelse og grundighed.
Med det første kriterium, udvælgelse, menes der, at det er din opgave at udvælge, hvad der er vigtigt for din opgave. Dvs. at hvis du bruger en masse plads på at skrive om noget, som du ikke bruger senere i din opgave, så er dette ikke relevant.
Med det andet kriterium, grundighed, menes der, om det lykkes for dig at komme grundigt omkring emnet. Med grundighed menes der, at du får et dybdegående og konkret indblik i dit afgrænsede emne. Redegørelsen skal udnyttes i analysen, og det er derfor vigtigt, at denne del af opgaven får åbnet op for de interessante problemstillinger og fortolkninger omkring din begivenhed, og får frasorteret alle irrelevante informationer.
Historisk undersøgelse og analyse
Kort om analyse
- En historisk analyse kan f.eks. udformes som en årsagsforklarende, en kildekritisk eller en komparativ analyse. - Forhold dig altid kritisk til kilder, sekundærlitteratur, statistik og andet materiale - Dine påstande underbygges med relevante citater og henvisninger - Husk at brug din redegørelse aktivt i analysen - Analysen skal lede til resultater, der kan diskuteres eller vurderes i efterfølgende afsnit
Din historieopgave skal have et undersøgende eller analyserende afsnit. Din opgave kan eksempelvis tage udgangspunkt i én eller flere af følgende analysemodeller: en årsagsforklarende analyse, en kildekritisk analyse eller en komparativ analyse. Der findes dog flere forskellige tilgange til en historisk analyse, så tal med din lærer om dette.
Kort om diskussion/vurdering - Højeste taksonomiske niveau, der kræver stor selvstændighed og overblik - En diskussion er en nuanceret forståelse for en problemstilling, der på argumenter fra forskellige synspunkter. - En vurdering er en selvstændig udvælgelse af et synspunkt, der bygger på en faglig begrundelse - Du skal bruge din redegørelse og analyse i diskussionen, men du må derudover gerne inddrage andet relevant materiale
Din opgave skal også have et diskuterende eller/og et vurderende afsnit. Formålet med dette afsnit er, at du skal demonstrere, at du er i stand til kritisk og selvstændigt at behandle et historisk emne på det højeste taksonomiske niveau. Det vurderende og diskuterende afsnit kunne fx tage udgangspunkt i spørgsmålet: ”I hvor høj grad var de nationalliberale medvirkende til demokratiseringen af Danmark?”(vurderende) eller ”Hvilken betydning har ideologiske fortolkninger af den industrielle revolution haft for nutidens forståelse af denne begivenhed?” (Diskuterende). Din opgave kan besvare lignende spørgsmål med enten en diskussion eller en vurdering eller begge dele. Om du skal have en diskussion eller vurdering afhænger af din specifikke problemformulering.
Din opgave skal afsluttes med en konklusion. I konklusionen må der ikke fremlægges nye informationer eller vinkler. Derimod skal konklusionen være en opsummering af opgavens resultater. Herudover skal du også besvare spørgsmålene i din opgaveformulering i din konklusion. Idéen med indledningen og konklusionen er, at man ud fra disse to afsnit kan få et overblik over, hvad din opgave handler om, hvad du spørger om og hvad svarene er på disse spørgsmål.
www.skoda.emu : her kan du bl.a. søge i Britannica, Infomedia og Faktalink. Brug dit Uni-login.
|