Hvad er en
litterær artikel?
I den
litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere)
skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Opgaven kommer derfor
til at bestå at tre hoveddele:
I den
litterære artikel formidler du din forståelse af den skønlitterære
tekst. Du kommer med påstande om tekstens formål og betydning, og det
gør du gennem tekstcitater og analytisk velbegrundede iagttagelser. Den
gode analyse og fortolkning er derfor en velstrukturereret og
veldokumenteret gennemgang af teksten. I opgaveformuleringen vil der
være et fokus for analysen. Det skal indgå med en vis vægt (dog skal du
ikke kun fokusere på det nævnte). Hvis opgaven inddrager to tekster,
skal du enten foretage en sammenlignende analyse og fortolkning, eller
også skal den ene tekst analyseres og fortolkes, mens den anden
inddrages i en perspektivering.
Tip! Husk at
det kaldes en ”artikel”. Derfor skal du skrive formidlende, levende,
interessant og vedkommende.
Eksempler
på gode litterære artikler:
Den litterære artikels
byggeklodser
|
Hvad
indeholder afsnittet? |
Typiske formuleringer |
Undgå |
Indledning
( ¼
– ½ side) |
I
indledningen skal du præsentere dit fokus for analysen og
derigennem også det centrale tema, du ser i teksten. Du viser
dermed vinklen på din analyse og fortolkning og vækker læserens
interesse for at læse videre.
Start
gerne med en generel indledning til temaet, og vent lidt med at
præsentere teksten. Kommenter evt. på den litteratuhistoriske
periode, genren eller et centralt citat fra teksten.
I
slutningen af indledningen (eller i starten af det følgende
afsnit) præsenteres materialet fuldt ud med forfatter, titel
(evt. titel på værket teksten er taget fra), udgivelsesår og
genren (novelle, kortprosa, uddrag af roman, digt…) |
|
Undgå
at skrive, hvad du vil gøre (f.eks.: jeg vil i denne stil lave
en analyse af teksten. Derefter vil jeg lave en fortolkning…).
Gå ud fra at din læser kender opgaveformuleringen. |
Analyse
( 1 ½
- 2 sider) |
Analysen skal bruges som springbræt til din senere fortolkning.
Koncentrer dig derfor om analytiske pointer, der giver mening i
forhold til din fortolkning og vælg få, veltilskårne citater.
Det
vigtigste i en litterær analyse er, at du laver en velbegrundet
analyse, der tager udgangspunkt i teksten og holder det fokus,
opgaven angiver. Derfor skal du finde belæg i teksten for din
analyse, dvs. tekstcitater. Du skal ikke begrunde alle dine
analytiske pointer med citater, men brug få velvalgte citater
til de mest centrale pointer. Ethvert citat skal ledsages af en
kommentar, hvor du fortæller, hvad der er værd at lægge mærke
til.
I en
analyse kunne du komme ind på:
Komposition / ordvalg (er ordvalget særligt, eller bruges en
bestemt ordklasse måske meget) / personkarakteristik (hvordan
handler og taler personerne i teksten, hvilke værdier har de
forskellige personer, og er der nogle spændende indbyrdes
forhold) / tiden i teksten (hvor lang tid strækker den sig over,
og springes der måske i tid? Med hvilken virkning?) /
fortælleteknik (f.eks. synsvinkel, showing/telling) / generelle
modsætninger i teksten (eks. mand/kvinde, kultur/natur, god/ond)
/ indre konflikter (f. eks. holdninger eller psykologiske
forhold) eller ydre konflikter (f.eks. økonomi, social
placering, samfundets normer) / tekstens forløb (f. eks. orden –
kaos – (ny) orden) / sproglige virkemidler og billedsprog /
symboler |
”Forfatterens brug af showing gør, at man…”
”Man kan tydeligt se en klar modsætning i de to …, der beskrives
med hhv. positive og negative ord”
”Den ene af personerne bliver gennem hans/hendes handlen
beskrevet som en meget nervøs person”
”Novellen er skrevet i medsyn, hvilket giver læseren…”
”Et tydeligt symbol går igen og bliver nævnt op til flere gange”
”Gennem … vises en klar forskel i social klasse hos de to
personer”
”Det vigtigste ved teksten er, at den viser sider af personer,
som…”
|
Undgå
at lave en slavisk gennemgang af alle de analytiske begreber, du
kender og kan finde i teksten. Fokuser på det vigtige og mest
karakteristiske ved teksten og givende for fortolkningen.
Undgå
bare at redegøre for de litterære virkemidler i teksten og vise,
at du har fundet eksempler på brug af dem i teksten. Du skal
altid gå videre og analysere på, hvilken effekt og betydning de
har.
Undgå
at lave et rent referat af teksten. Skriv evt. et ultrakort
handlingsreferat på 2-4 linjer i starten af din analyse for at
åbne op og undgå så at komme ind på ren handling efterfølgende.
Undgå
at bruge citater til at gentage: Citaterne skal gerne bruges til
at underbygge dine analytiske pointer og ikke til at gentage
det, du lige har sagt. |
Fortolkning
( ½ -
1 side) |
I en
fortolkningen af teksten skal du tage udgangspunkt i det, du har
fundet frem til i analysen og hæve dig op over den tekstnære
analyse. Her kan tekstens titel også tit inddrages som en
givende pointe.
Du
sammenfatter analysepointerne i en samlet fortolkning, der peger
på, hvad teksten tematiserer, og hvilke værdier den afspejler.
Denne ”konklusion”, som fortolkningen er, skal gerne være i tråd
med det fokus og tema, som du har præsenteret i indledningen.
Her
kunne man komme ud for at komme ind på:
-
Udtrykker teksten en kritik eller holdning til et problem (f.
eks. mellem kønnene, samfundsmæssigt, politisk)?
-
Hvilken grundopfattelse giver teksten udtryk for?
-
Giver teksten en positiv eller negativ vinkel på dens
overordnede tema?
- Er
der sammenhæng mellem den tid, den er skrevet i, og det tema,
den tager op?
- Er
der en sammenhæng mellem teksten, temaet og udtrykte holdninger
og den forfatter, der har skrevet den? |
”Tekstens hensigt er at vise…”
”Det, der primært tematiseres er…”
”Ud fra dette kan man se, at forfatteren tematiserer…” |
Undgå
at komme med helt nye påstande, som du ikke har antydet og
kommet med belæg for i analysen.
|
Perspektivering
( ½ -
1 side) |
Du
bliver ofte bedt om at perspektivere til noget bestemt. Dette
kan f.eks. være tekstens genre (novelle, kortprosa, lyrik,
folkevise, eventyr…) eller tekstens litteraturhistoriske
placering. I en perspektivering skal du vise, at du kan se træk
fra den tekst, du lige har analyseret, gå igen i andre tekster,
du tidligere har læst.
En
litteraturhistorisk perspektivering kunne gå ud på at inddrage
tekster fra samme litterære periode, der har berørt samme tema,
eller som er skrevet af samme forfatter. Her er det vigtigt at
kunne sige noget om den litteraturhistoriske periodes træk
(kulturelle, samfundsmæssige, politiske eller litterære) og at
gøre dette i en sammenhæng, hvor det giver mening i forhold til
den tekst, du lige har analyseret.
En
genremæssig perspektivering går ud på, at du kan identificere
genremæssige træk i den tekst, du lige har analyseret og
samtidig bruge disse betragtninger til at sige noget om genrens
muligheder. Inddrag også gerne andre tekster, du tidligere har
læst i samme genre |
”Et træk der går igen hos ham som forfatter er…”
”Temaet… ser man gå igen i mange tekster fra perioden…”
”Et klassisk eventyrtræk er…”
”Typisk for perioden er det, at…” |
Undgå
at perspektiveringen bliver referat af andre tekster, du
tidligere har læst. Den skal tilføje nye betragtninger til din
læsning af den tekst, du har analyseret.
Undgå
at tage fat på ALT, du kan komme i tanke om, der minder om noget
i teksten. Vis at du kan se, hvad det mest centrale at fremhæve
er. |
Afrunding
( ¼ -
½ side) |
Fungerer som en afslutning på din perspektivering, hvor du får
rundet af, opsummeret og kort vender tilbage til det, du har
præsenteret som det væsentlige tema i indledningen.
|
|
|
Nyttige links
Gyldendals
ordbøger - Dansk
Mest for lærerne
Retteskema til litterær artikel (dok)
Tilbagemelding på litterær artikel (dok)
|
|