Skriv i fagene
Dansk

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Dansk > Opgave- og eksamensgenrer > Hvad er en artikel?

 Index   -   Forside

Hvad er en artikel?

 

Du kan vælge at skrive enten en analyserende artikel, en debatterende artikel eller en reflekterende artikel. Uanset hvad du vælger, ligger de tre genrer alle inden for den overordnede skrivegenre artikel. En artikel er en faktatekst, hvor formidlingen er central, og du skal forestille dig, at din artikel kan offentliggøres og læses af en interesseret læser.

 

Det er således dig, der er afsenderen. Modtageren er en voksen person, som interesserer sig for kultur og litteratur, og som derfor fra aviser og lign. ved noget danske medier, bøger, film, litteraturhistorie og aktuelle debatter. Du kan også gå ud fra, at din modtager kender begreber som f.eks. fortællersynsvinkel, flashback og metafor; begreber som disse behøver du derfor ikke definere.

Din artikel skal strukturers, så den har en opbygning med en indledning, en midte, en konklusion/afrunding. I Indledningen præsenterer du en vinkel på opgavens emne - se opgaveformulering mht. emnet for den enkelte opgave - markerer den vinkel, du har valgt, og åbner op for centrale aspekter af emnet. Din indledning skal vise vej ind i teksten og udgør en lille appetitvækker for læseren. I konklusionen/afrundingen vender du tilbage til indledningen og samler op på det valgte fokus og runder analysen af.

 

I hvert stiloplæg er der en række analytiske fokuspunkter, som du skal tage udgangspunkt i, når du analyserer dine tekster eller dit materiale. Fokuspunkterne skal indgå i din analyse med en vis vægt, men du skal selv tilføje flere interessante analysevinkler, for det er ikke nok kun at fokusere på at besvare de nævnte analytiske fokuspunkter. Når du har færdiggjort dit undersøgende analysearbejde af bl.a. de analytiske fokuspunkter, skal du formulere en sammenhængende tekst; din tekst må altså ikke stå som bullets eller i stikordsform, når opgaven afleveres.

 

I din artikel skal du altid præsentere de tekster, du inddrager, for din modtager. Det vil sige, at du i din tekst skal oplyse om forfatter, titel og årstal, når du nævner teksten første gang.

 

Du skal også altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men det er vigtigt, at du bruger samme måde gennem hele din artikel. Du kan henvise, som du har lært i undervisningen f.eks. ved at bruge fodnoter eller henvise i parentes i din tekst. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.

 

Din artikel skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven), og den kan eventuelt bygges op med eller uden underoverskrifter.

 

Hvor personlig en sproglig tone og tilgang til emnet, der kan anvendes, er lidt forskellig for de tre genrer. 

 

Overordnet kan det dog siges, at den subjektive, mere kreative og personlige sprogtone er karakteristisk for særlig den reflekterende artikel. I den reflekterende artikel skal du reflektere over og undersøge et emne eller en problemstilling ud fra forskellige vinkler, og du skal desuden forholde dig til din egen tanke- og skriveproces. Du skal være afsenderorienteret i din formidlingsform, og det er vigtigt, at din sproglige stemme afspejler en undersøgende, dialogisk, undrende og reflekterende tilgang. I denne genre er den personlige stemme og brugen af jeg-form således særlig karakteristisk for skrivegenren. Læseren skal nemlig få fornemmelsen af, at der er et kreativt, tænkende og sansende ’jeg’ bag ordene.

I den debatterende artikel skal du diskutere og debattere en problemstilling. I mødet med de andre stemmer fra teksterne skal du selv argumentere for en holdning. Du skal både diskutere din og andres holdning, og du skal overbevise din læser om rigtigheden af dine synspunkter. Du skal udfolde din egen personlige stemme, når du kommer på banen som debattør og argumenterer for din egen holdning. Her kan du vælge at bruge jeg-form, men vær opmærksom på, at sprogtonen stadig generelt skal være saglig, nøgtern og fagligt fundereret, og undgå en for massiv brug af jeg-formen.

Den analyserende artikel har en mere faglig sprogbrug end den reflekterende og debatterende artikel. Du skal her træde ind i rollen som den myndige analytiker og formidler, og det skal dit sprog også afspejle. I analysedelen og i en evt. perspektivering bør du derfor helt undlade den personlige sprogtone og i stedet formulere dig fagligt, sagligt og neutralt. I vurderingen kan det derimod være på sin plads at benytte en mere personlig sprogtone, men også her gælder det, at du skal undgå alt for massiv brug af jeg-form (f.eks. ”jeg synes” og ”jeg mener”).

 

Overordnet kan det siges, at det i alle tre genrer er i orden at bruge jeg-form, men jeg-formen skal bruges med omtanke. Og du skal undgå en alt for massiv brug af vendinger som ”jeg mener”, ”jeg synes” og lignende, fordi det let kan give indtryk af sproglig tomgang og signalere navlepilleri. Overvej derfor, om det er mere hensigtsmæssigt, at du formulerer dig ud af brugen af jeg-formen. Som vist i eksemplerne nedenfor kan dette f.eks. gøres ved en simpel omskrivning, hvor du tænker dine personlige holdninger som et mere alment spørgsmål, et retorisk spørgsmål eller som et ”man”:

 

-“Jeg synes” kan omskrives til “spørgsmålet er, om…”

-“Jeg mener, at filmen er for unuanceret i sin opfattelse af unge” kan omskrives til “Er dette mon hele sandheden om ungdommen, eller gemmer der sig nogle nuancer, afsenderen har overset?”

-“Jeg tror ikke, det er sådan, det forholder sig” kan omskrives til “Er det virkelig sådan, det forholder sig?”

-“Jeg er af den holdning, at ..” kan omskrives til “Man kunne også anlægge den holdning, at …”

 

Læs mere om dette under hver genre.