Indledning
(ca. ¼ – ½ side)
Indledning:
Kort resume: |
I indledningen skal du præsentere dit fokus for analysen
(fortolkningshypotesen) og derigennem også det centrale tema,
teksten har, så læseren har en forventning om, hvad analysens
omdrejningspunkt bliver. (se fokusspørgsmål i opgaven og
opgaveformulering for inspiration til vinkling).
Indledningen kan formuleres som en form for tragt: dvs.
start med en mere overordnet tilgang til temaet og kommentér
f.eks. på den litteraturhistoriske periode, genren eller et
centralt citat fra teksten. Ved afslutningen af indledningen
præsenteres analyseteksten (med forfatter, titel, udgivelsesår,
genre mm). Der trækkes tråde til din indlednings start samtidig
med, at du kortfattet får præsenteret tekstens tematik og det
centrale ved teksten (din fortolkningshypotese).
Overvej om du vil indlede din analyse med f.eks. en analyse af
tekstens komposition, der kombineres med et kortfattet
handlingsresume, således at læseren inden den endelige analyse
kender til tekstens overordnede struktur og handling, og du
dermed sikrer dig, at du ikke kommer til at formulere dig for
indforstået.
|
|
Undgå at bruge metasprog, dvs. skrive, hvad du vil gøre
(Jeg vil i denne stil lave en analyse af teksten, derefter vil
jeg lave en fortolkning…). Det ved din læser godt.
Undgå at lave et rent referat af tekstens handling. Lav et
kortfattet resume, kombineret med en analyse af fx
kompositionen.
|
Analyse
(ca. 1 ½ - 2,5 sider)
Hvad er en analyse?
Belæg og citater:
’
Kernesætninger:
Påstande om teksten og kernesætninger:
Ideer til analytiske begreber og tilgange: |
Analysen sætter fokus på udvalgte virkemidler i teksten,
og den skal bruges som springbræt til den efterfølgende
fortolkning. Analysen består således af analytiske pointer, der
tilsammen tegner et billede, der peger i en bestemt retning.
Analysen udgør mellemregningen eller de delelementer, du finder
frem til, før du kan kvalificere din endelige fortolkning af
teksten.
Det betyder ikke, at analyse og fortolkning i praksis er to helt
adskilte
processer, idet analysen blot er en måde at kvalificere og evt.
justere din umiddelbare fornemmelse for, hvordan teksten skal
tolkes.
Det er vigtigt, at din analyse har en rød tråd og nøje forholder
sig til det fokus, opgaveformuleringen angiver.
Det er også vigtigt, at dine analysepointer kvalificeres via
belæg eller udvalgte tekstcitater. Du skal i dit citatvalg
demonstrere overblik, hæve dig over teksten og kun slå ned på
det væsentlige i teksten. Anvend ikke for mange citater
(citatmosaik), men udvælg de citater, der i særlig grad viser
tekstens centrale pointer.
De valgte citater skal vægtes, så de i særlig grad viser den
væsentlige tematik i teksten og det skal begrundes, hvorfor
denne tematik er central.
Du skal i din analyse formulere kernesætninger, der
kommer med påstande om tekstens virkemidler (husk
centralt fagbegreb). Denne påstand skal kvalificeres og
underbygges med et belæg/et citat. Efterfølgende skal du
kommentere, hvad der er værd at lægge mærke til i citatet, og
hvordan det bruges, samt hvorfor det virkemiddel, du har
analyseret, er centralt for analysen af teksten.
I en analyse kan man f.eks. komme ind på:
Person-
karakteristik:
-hvordan handler og taler personerne i teksten (replikanalyse).
-hvilke værdier har personerne.
-hvordan er relationerne mellem de væsentligste karakterer.
Miljøkarakteristik:
-hvordan
beskrives miljøet i teksten.
-hvordan præger miljøet personerne i teksten.
Komposition:
-kronologisk eller spring i tid?
-Hvordan åbnes teksten (in medias res)?
-tekstens vendepunkt
-åben/lukket slutning.
-hvor lang tid strækker handlingen sig over?
-Er der flashback, flash forward/forudgreb mm?
Fortælleteknik:
-synsvinkel
-showing/telling
-panoramisk/scenisk fortællemåde
-pålidelig/upålidelig fortæller
Modsætningsfigurer:
-Generelle modsætningsfigurer (eks. mand/kvinde,
kultur/natur, god/ond).
-indre konflikter (f. eks. holdninger eller psykologiske
forhold).
-ydre konflikter (f.eks. økonomi, social placering, samfundets
normer).
-tekstens forløb (f. eks. orden – kaos – (ny) orden).
Sproglige virkemidler:
-billedsprog
(fx. metaforer, symboler, sammenligninger, besjælinger mm)
-særlig semantiske skemaer
-gentagelsesfigurer
-rim, rytme?
-ordvalg (er en bestemt ordklasse dominerende?) |
”Det vigtigste ved teksten er, at den viser sider af personer,
som…”
”Gennem X vises en klar forskel i social klasse hos de to
personer”
”Person X bliver gennem sin måde
at agere på i sociale sammenhænge beskrevet som en meget
nervøs person”
”Forfatterens brug af showing-teknikken og de mange sceniske
passager, gør, at
man…”
”novellen er kronologisk opbygget med enkelte flashbacks”
”Man kan tydeligt se en klar modsætning i beskrivelsen af de to
personer …, da de beskrives med hhv. positive og negative ord”
”Dette er et tydeligt symbol, der går igen og bliver nævnt op
til flere gange”
|
Undgå at lave en slavisk gennemgang af teksten med en
analysemodel eller at du blot remser alle de analytiske begreber
op, som du kender. Husk: udvælg altid centrale analytiske
pointer og begreber/tilgange.
Undgå blot at redegøre for de litterære virkemidler i teksten og
vis, at du har fundet eksempler på brug af dem i teksten.
Analysér altid, hvilken effekt og betydning de har.
Undgå at bruge et citat til at gentage det, du lige har sagt:
Citaterne skal bruges til at underbygge dine analytiske pointer
og ikke til blot at redegøre for, hvad der står i teksten.
Undgå citatmosaik
(for mange citater). |
Fortolkning
( ½ - 1 side)
Hvad er en fortolkning?
.
Ideer til fortolknings-tilgange: |
En fortolkning bygger oven på din analyses mellemregninger, og
den udgør en koncentreret og samlet opsamling af de
analytiske iagttagelser, du har gjort dig i analysen. En
fortolkning formulerer,
hvad teksten tematiserer, og hvilke værdier/hensigter teksten
afspejler.
I en fortolkning kan man fx komme ind på:
-Hvilken grundopfattelse, hvilket budskab, kritik, hensigt mm
giver teksten overordnet udtryk for?
-Udtrykker teksten en kritik eller holdning til et problem (f.
eks. mellem kønnene, samfundsmæssigt, politisk)?
- Hvilke personer repræsenterer henholdsvis positive og negative
værdier i teksten?
-Er der sammenhæng mellem den tid, den er skrevet i, og det
tema, den tager op?
-Er der en sammenhæng mellem teksten, temaet og udtrykte
holdninger og den forfatter, der har skrevet den?
-Hvorfor er denne titel valgt? Er der nogen referencer til
titlen? Sammenhæng med budskab?
.
-Hvilke særlige virkemidler (fx sprog, komposition, fortæller,
personkarakteristik osv.) har teksten, og hvordan underbygger
det tekstens tolkning og hensigt/budskab? |
”Tekstens hensigt er at vise…”
”Det, der primært tematiseres er…”
”Med det in mente kan man se, at forfatteren tematiserer…” |
Undgå at komme med helt nye påstande, som du ikke har peget på i
din analyse eller er kommet med belæg for i analysen.
Denne ”konklusion”, som fortolkningen er, skal være i tråd med
det fokus og tema, som du har præsenteret i indledningen
Undgå at tvinge en morale igennem- en tekst har ikke altid en
klar morale. |
Vurdering
(se opgaveformulering om det er et krav!)
(3/4- ½ side)
Hvad er en vurdering?
|
I en vurdering af en tekst skal du tage udgangspunkt i det, du
allerede har fundet frem til i din analyse og
fortolkning. Typisk vil du fx blive bedt om at vurdere effekten
af bestemte virkemidler i din tekst (se opgaveformulering
for fokus).
Du skal argumentere overbevisende med faglig argumentation og
skal derfor tage afsæt i de analytiske iagttagelser, du
allerede har gjort dig.
En vurdering er således ALTID kvalificeret i fagligt funderede
og begrundede holdninger og er ikke bare baseret på umiddelbare
fornemmelser og overfladiske betragtninger.
|
”Når forfatteren X i sin novelle vælger at kritisere det
senmoderne samfund,
ved at anvende en fragmenteret komposition,
fungerer det godt, fordi dette underbygger …”
”Vi kan stadig lære noget af forfatteren Xs samfundskritiske
portræt af kønnene – for er vi egentlig kommet så langt mht. til
ligestillingen?”
|
Undgå blot at skrive, om du synes, det er en god eller dårlig
tekst, og husk altid faglige belæg,
der skal understøtte din argumentation.
Undgå at basere din vurdering på nye analytiske iagttagelser,
som du ikke har omtalt tidligere i analysen og fortolkningen.
Undgå lange refererende passager - nævn kun de vigtigste
virkemidler eller tematikker, som du fandt frem til i analysen
og fortolkningen, og tag afsæt i dem i din vurdering. |
Perspektivering
( ½ - 1 side)
Ideer til
perspektiveringstilgange: |
Når du perspektiverer, skal du typisk sætte primærteksten i
relation til en anden tekst eller materiale. I en
perspektivering skal du vise, at du kan se træk/ligheder mellem
den tekst, du lige har analyseret (primærteksten) og f.eks. en
anden relevant tekst eller tematik, og formålet er at kunne
belyse primærteksten yderligere og sætte den ind i en større
sammenhæng.
Du skal vise din læser, at teksten både kan læses som sig selv
og som en slags spejl på centrale elementer uden for teksten.
Du kan f.eks. i din perspektivering tage udgangspunkt i tekstens
tematik, genre, en litteraturhistorisk reference mm.
Typisk stilles følgende spørgsmål:
-Hvilke fælles tematikker ses?
-Hvilke fællestræk ses i forhold til den litteraturhistoriske
periodes træk (fx kulturelle, samfundsmæssige, politiske eller
litterære)?
-Hvilke genremæssige fællestræk kan du identificere?
-Hvilke lighedstræk ses i måden, forfatteren skriver om og
formidler X? |
”Et træk, der går igen hos ham som forfatter, er…”
”Dette tema ser man gå igen i
mange tekster fra perioden…”
”Et klassisk eventyrtræk er…”
”Typisk for perioden er det, at…”
”Denne modernistiske tilgang til sproget spejler begge teksters
tilgang til X”
|
Undgå at perspektiveringen bliver referat af en tekst, du har
læst. Den skal tilføje nye betragtninger til din læsning af den
tekst, du har analyseret.
Undgå at tage fat på ALT, du kan komme i tanke om, der minder om
noget i teksten. Vis, at du kan se, hvad det mest centrale at
fremhæve er (vælg typisk tematik og/ eller den vinkel, du
allerede har angivet i din indledning).
Undgå blot at vælge en ’tilfældig’ tekst- vælg
perspektiverings-teksten med omhu. |