Skriv i fagene
Dansk

Skrivemetro  >  Skriv i fagene 

 Index   -   Forside

 

 

Analyserende artikel med litterært fokus

 

Analyserende artikel - eksempelstil 1, litterært fokus

Analyserende artikel - eksempelstil 2, litterært fokus

 

 

Hvad indeholder afsnittet?

Typiske formuleringer

Undgå

Indledning

 

(ca. ¼  – ½ side)

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Indledning:




 

Kort resume:

I indledningen skal du præsentere dit fokus for analysen

(fortolkningshypotesen) og derigennem også det centrale tema, teksten har, så læseren har en forventning om, hvad analysens omdrejningspunkt bliver. (se fokusspørgsmål i opgaven og opgaveformulering for inspiration til vinkling).

 

Indledningen kan formuleres som en form for tragt: dvs. start med en mere overordnet tilgang til temaet og kommentér f.eks. på den litteraturhistoriske periode, genren eller et centralt citat fra teksten. Ved afslutningen af indledningen præsenteres analyseteksten (med forfatter, titel, udgivelsesår, genre mm). Der trækkes tråde til din indlednings start samtidig med, at du kortfattet får præsenteret tekstens tematik og det centrale ved teksten (din fortolkningshypotese).    

 

Overvej om du vil indlede din analyse med f.eks. en analyse af tekstens komposition, der kombineres med et kortfattet handlingsresume, således at læseren inden den endelige analyse kender til tekstens overordnede struktur og handling, og du dermed sikrer dig, at du ikke kommer til at formulere dig for indforstået.

 

 

 

Undgå at bruge metasprog, dvs. skrive, hvad du vil gøre (Jeg vil i denne stil lave en analyse af teksten, derefter vil jeg lave en fortolkning…). Det ved din læser godt.

 

 

Undgå at lave et rent referat af tekstens handling. Lav et kortfattet resume, kombineret med en analyse af fx kompositionen.

 

 

Analyse

(ca. 1 ½ - 2,5 sider)

 

Hvad er en analyse?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Belæg og citater:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kernesætninger:

 

 

 

 

 

 

 

 

 







 

Påstande om teksten og kernesætninger:


















 

Ideer til analytiske begreber og tilgange:

Analysen sætter fokus på udvalgte virkemidler i teksten, og den skal bruges som springbræt til den efterfølgende fortolkning. Analysen består således af analytiske pointer, der tilsammen tegner et billede, der peger i en bestemt retning. Analysen udgør mellemregningen eller de delelementer, du finder frem til, før du kan kvalificere din endelige fortolkning af teksten. Det betyder ikke, at analyse og fortolkning i praksis er to helt adskilte

processer, idet analysen blot er en måde at kvalificere og evt. justere din umiddelbare fornemmelse for, hvordan teksten skal tolkes.

 

Det er vigtigt, at din analyse har en rød tråd og nøje forholder sig til det fokus, opgaveformuleringen angiver.

Det er også vigtigt, at dine analysepointer kvalificeres via belæg eller udvalgte tekstcitater. Du skal i dit citatvalg demonstrere overblik, hæve dig over teksten og kun slå ned på det væsentlige i teksten. Anvend ikke for mange citater (citatmosaik), men udvælg de citater, der i særlig grad viser tekstens centrale pointer.

 

De valgte citater skal vægtes, så de i særlig grad viser den væsentlige tematik i teksten og det skal begrundes, hvorfor denne tematik er central.

 

Du skal i din analyse formulere kernesætninger, der kommer med påstande om tekstens virkemidler (husk centralt fagbegreb). Denne påstand skal kvalificeres og underbygges med et belæg/et citat. Efterfølgende skal du kommentere, hvad der er værd at lægge mærke til i citatet, og hvordan det bruges, samt hvorfor det virkemiddel, du har analyseret, er centralt for analysen af teksten.

 

I en analyse kan man f.eks. komme ind på:

 

Person-

karakteristik:

 

-hvordan handler og taler personerne i teksten (replikanalyse).

 

-hvilke værdier har personerne.

 

-hvordan er relationerne mellem de væsentligste karakterer.

 

Miljøkarakteristik:

-hvordan beskrives miljøet i teksten.

 

-hvordan præger miljøet personerne i teksten.

 

Komposition:

-kronologisk eller spring i tid?

 

-Hvordan åbnes teksten (in medias res)?

 

-tekstens vendepunkt

 

-åben/lukket slutning.

 

-hvor lang tid strækker handlingen sig over?

 

-Er der flashback, flash forward/forudgreb mm?

 

Fortælleteknik:

-synsvinkel

 

 -showing/telling

 

-panoramisk/scenisk fortællemåde

 

-pålidelig/upålidelig fortæller

 

Modsætningsfigurer:

-Generelle modsætningsfigurer (eks. mand/kvinde, kultur/natur, god/ond).

 

 -indre konflikter (f. eks. holdninger eller psykologiske forhold).

 

-ydre konflikter (f.eks. økonomi, social placering, samfundets normer).

 

-tekstens forløb (f. eks. orden – kaos – (ny) orden).

         

Sproglige virkemidler:

-billedsprog (fx. metaforer, symboler, sammenligninger, besjælinger mm)

 

-særlig semantiske skemaer

 

-gentagelsesfigurer

-rim, rytme?  

 

-ordvalg (er en bestemt ordklasse dominerende?)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

”Det vigtigste ved teksten er, at den viser sider af personer, som…”

 

”Gennem X vises en klar forskel i social klasse hos de to personer”

 

”Person X bliver gennem sin måde at agere på i sociale sammenhænge beskrevet som en meget nervøs person”

 

 

  

”Forfatterens brug af showing-teknikken og de mange sceniske passager, gør, at

man…”

 

”novellen er kronologisk opbygget med enkelte flashbacks”

 

 

”Man kan tydeligt se en klar modsætning i beskrivelsen af de to personer …, da de beskrives med hhv. positive og negative ord”

 

 

 

”Dette er et tydeligt symbol, der går igen og bliver nævnt op til flere gange”

 

Undgå at lave en slavisk gennemgang af teksten med en analysemodel eller at du blot remser alle de analytiske begreber op, som du kender. Husk: udvælg altid centrale analytiske pointer og begreber/tilgange.

 

 

Undgå blot at redegøre for de litterære virkemidler i teksten og vis, at du har fundet eksempler på brug af dem i teksten. Analysér altid, hvilken effekt og betydning de har.

 

 

Undgå at bruge et citat til at gentage det, du lige har sagt: Citaterne skal bruges til at underbygge dine analytiske pointer og ikke til blot at redegøre for, hvad der står i teksten.

 

Undgå citatmosaik

(for mange citater).

Fortolkning

( ½ - 1 side)

 

 

Hvad er en fortolkning?

 

 

 

.

 

 

 

 

Ideer til fortolknings-tilgange:

En fortolkning bygger oven på din analyses mellemregninger, og den udgør en koncentreret og samlet opsamling af de analytiske iagttagelser, du har gjort dig i analysen. En fortolkning formulerer,

hvad teksten tematiserer, og hvilke værdier/hensigter teksten afspejler.

 

I en fortolkning kan man fx komme ind på:

 

-Hvilken grundopfattelse, hvilket budskab, kritik, hensigt mm giver teksten overordnet udtryk for?

 

-Udtrykker teksten en kritik eller holdning til et problem (f. eks. mellem kønnene, samfundsmæssigt, politisk)?

 

- Hvilke personer repræsenterer henholdsvis positive og negative værdier i teksten?

 

-Er der sammenhæng mellem den tid, den er skrevet i, og det tema, den tager op?

 

-Er der en sammenhæng mellem teksten, temaet og udtrykte holdninger og den forfatter, der har skrevet den?

 

-Hvorfor er denne titel valgt? Er der nogen referencer til titlen? Sammenhæng med budskab?

.

-Hvilke særlige virkemidler (fx sprog, komposition, fortæller, personkarakteristik osv.) har teksten, og hvordan underbygger det tekstens tolkning og hensigt/budskab?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Tekstens hensigt er at vise…”

 

”Det, der primært tematiseres er…”

 

”Med det in mente kan man se, at forfatteren tematiserer…”

Undgå at komme med helt nye påstande, som du ikke har peget på i din analyse eller er kommet med belæg for i analysen.

 

 Denne ”konklusion”, som fortolkningen er, skal være i tråd med det fokus og tema, som du har præsenteret i indledningen

 

Undgå at tvinge en morale igennem- en tekst har ikke altid en klar morale.

Vurdering

(se opgaveformulering om det er et krav!)

 

(3/4- ½ side)

 

Hvad er en vurdering?

 

 

 

I en vurdering af en tekst skal du tage udgangspunkt i det, du allerede har fundet frem til i din analyse og fortolkning. Typisk vil du fx blive bedt om at vurdere effekten af bestemte virkemidler i din tekst (se opgaveformulering for fokus).

Du skal argumentere overbevisende med faglig argumentation og skal derfor tage afsæt i de analytiske iagttagelser, du allerede har gjort dig.

 

En vurdering er således ALTID kvalificeret i fagligt funderede og begrundede holdninger og er ikke bare baseret på umiddelbare fornemmelser og overfladiske betragtninger.

 

”Når forfatteren X i sin novelle vælger at kritisere det senmoderne samfund,

ved at anvende en fragmenteret komposition,

fungerer det godt, fordi dette underbygger …”

 

”Vi kan stadig lære noget af forfatteren Xs samfundskritiske portræt af kønnene – for er vi egentlig kommet så langt mht. til ligestillingen?”

 

  

Undgå blot at skrive, om du synes, det er en god eller dårlig tekst, og husk altid faglige belæg,

der skal understøtte din argumentation.

 

Undgå at basere din vurdering på nye analytiske iagttagelser, som du ikke har omtalt tidligere i analysen og fortolkningen.

 

Undgå lange refererende passager - nævn kun de vigtigste virkemidler eller tematikker, som du fandt frem til i analysen og fortolkningen, og tag afsæt i dem i din vurdering.    

Perspektivering

 

( ½ - 1 side)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ideer til

perspektiveringstilgange:

Når du perspektiverer, skal du typisk sætte primærteksten i relation til en anden tekst eller materiale. I en perspektivering skal du vise, at du kan se træk/ligheder mellem den tekst, du lige har analyseret (primærteksten) og f.eks. en anden relevant tekst eller tematik, og formålet er at kunne belyse primærteksten yderligere og sætte den ind i en større sammenhæng.

Du skal vise din læser, at teksten både kan læses som sig selv og som en slags spejl på centrale elementer uden for teksten.

 

Du kan f.eks. i din perspektivering tage udgangspunkt i tekstens tematik, genre, en litteraturhistorisk reference mm.

 

 

 

Typisk stilles følgende spørgsmål:

 

-Hvilke fælles tematikker ses?  

 

-Hvilke fællestræk ses i forhold til den litteraturhistoriske periodes træk (fx kulturelle, samfundsmæssige, politiske eller litterære)?

 

-Hvilke genremæssige fællestræk kan du identificere?

 

-Hvilke lighedstræk ses i måden, forfatteren skriver om og formidler X?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Et træk, der går igen hos ham som forfatter, er…”

 

”Dette tema ser man gå igen i mange tekster fra perioden…”

 

”Et klassisk eventyrtræk er…”

 

”Typisk for perioden er det, at…”

 

”Denne modernistiske tilgang til sproget spejler begge teksters tilgang til X”  

Undgå at perspektiveringen bliver referat af en tekst, du har læst. Den skal tilføje nye betragtninger til din læsning af den tekst, du har analyseret.

 

Undgå at tage fat på ALT, du kan komme i tanke om, der minder om noget i teksten. Vis, at du kan se, hvad det mest centrale at fremhæve er (vælg typisk tematik og/ eller den vinkel, du allerede har angivet i din indledning).

 

Undgå blot at vælge en ’tilfældig’ tekst- vælg perspektiverings-teksten med omhu.

Afrunding

( ¼ side)

Afrundingen fungerer som en afslutning på din perspektivering. Her skal du opsummere centrale analytiske pointer og kort vende tilbage til det, du har præsenteret som det væsentlige tema eller den væsentligste vinkel på teksten i din indledning.