Hvad indeholder afsnittet?

Typiske formuleringer

Undgå

Om Indledningen

( ¼  – ½ side)

I indledningen præsenterer du den primære problemstilling og viser opgavens overordnede fokus/vinkel på analyseteksten. En indledning skal fange læseren og fungere som appetitvækker.  

Start med overordnet at skitsere mere almene betragtninger og

betragt emnet ud fra et bredere, fx historisk, filosofisk, politisk eller kulturelt perspektiv. Herefter snævrer du fokus ind, og du skal præsentere teksten (medie, skribent, overskrift, dato) og tekstens vinkel på problemstillingen (tragtmodellen). Formulér gerne enkelte skarpe retoriske spørgsmål, der fanger essensen af problemstillingen.  

Undgå at bruge metasprog, dvs. skrive, hvad du vil gøre (Jeg vil i denne stil lave en analyse af teksten, derefter vil jeg …). Det ved din læser godt.

Undgå at komme med personlige betragtninger og meninger om emnet. Vær faglig.

Undgå at stille for mange retoriske spørgsmål, der reelt ikke besvares i opgaven.

Om Analyse

(ca. 2 sider)

Karakteristik af tekstens argumentationsform:  

Mulige analytiske tilgange:

I analysen skal du undersøge, hvilke synspunkter teksten har, samt hvordan den fremlægger disse synspunkter, dvs. hvilke virkemidler teksten anvender i sin argumentation.

Du skal fremhæve de træk, der er mest fremtrædende og iøjnefaldende for præcis den tekst, du sidder med.  Du skal være tekstnær, anvende fagbegreber og komme med citater og eksempler på de mest karakteristiske måder at argumentere på.

Din opgave er f.eks. at formidle tekstens særlige sproglige, stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn. Overvej, hvorfor afsenderen vælger at bruge lige præcis disse virkemidler, og hvad effekten af disse virkemidler er. Du skal også overveje, hvem der er målgruppen for artiklen, og hvordan afsenderen ser sig selv i forhold til denne målgruppe.

Start gerne med argumentationsanalyse og sørg for, fra start af, at få formidlet, hvad det er, der er tekstens hovedsynspunkter, så læseren får et klart indtryk af tekstens problemstilling inden den mere tekstnære analyse.  

I en analyse kan man fx komme ind på:

- Argumentation:

fx. påstand, belæg, evt. hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører.

-Kommunikation:

fx. Hvordan præsenteres afsender,

hvem er den intenderede målgruppe/modtager?

-Appelformer

Etos, logos, patos- hvad er de dominerende appelformer.

- Argumentationstyper fx.  mængdeargument, ekspertargument, erfaringsargument, skræmmeargument mm.

-Valg af eksempler

Overvej hvilken type af eksempler vælges. Peger de i samme retning, hvilke synspunkter underbygger de og hvordan?

-Analyse af pronominer  

Hvilken gruppe ser afsenderen sig som en del af og evt. i modsætning til? (se på brug af pronominer vi/I/dem/du/jeg osv.).

 Overvej, hvilke pronominer der er dominerende og om de er karakteristiske for måden, der argumenteres på?

Stilistiske virkemidler:

-gentagelsesfigurer/troper

-sprogbilleder/figurer

-ironi / sarkasme / humor

- brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver / ordspil/slang

-lav stil/høj stil:

Høj stil: (højt lixtal og mange fremmedord/tekniske begreber/fagterminologi)  Lav stil: (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk mm)

- retoriske spørgsmål - en dialogisk effekt

- særlige semantiske kæder.

-analyse af sætningsopbygning.

- intertekstualitet

- iøjnefaldende brug af tegn

- Diskursanalyse (Nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegner, særlige konnotationer, antagonistisk diskurs, hegemonisk diskurs, antagonismepar).

”En overvejende brug af … giver indtrykket af…”

”NNs negative holdning til … kommer til udtryk gennem brugen af…”

”Med brug af … viser NN, at han/hun tager afstand til…”

”Men dette henvender NN sig til en modtager, der…”

Undgå at lave en slavisk gennemgang af alle de sproglige virkemidler, du kan finde. Vælg i stedet tre-fem virkemidler ud, som du synes i særlig grad viser måden, der argumenteres på. Find de virkemidler, der er mest dominerende og iøjnefaldende i teksten.

Undgå bare at redegøre for de sproglige virkemidler i teksten, dvs. blot at remse virkemidler op. Du skal altid gå videre og analysere, hvorfor skribenten har valgt disse virkemidler, og hvilken effekt det har på læseren.

Nævn ikke alle tre appelformer- max 2. (de særligt dominerende)

Vurdering

(ca. 3/4-1 side)

I en vurdering af en tekst eller et materiale skal du tage udgangspunkt i det, du allerede har fundet frem til i din analyse af tekstens argumentationsform.

Ofte vil du f.eks. blive bedt om at vurdere effekten af bestemte virkemidler, eller om at vurdere de anvendte virkemidler set i lyset af den intenderede målgruppe, og det forventes, at du tager afsæt i pointer fra din analyse af argumentationsformen.

Inden din vurdering er det således vigtigt, at du har analyseret dig frem til, hvad hensigt er fra afsenderens side, hvem den intenderede målgruppe er og hvilke typiske virkemidler, der anvendes til at formidle denne hensigt.

Du skal formidle din holdning til emnet og argumentere overbevisende med faglig og saglig  argumentation.  

”De anvendte virkemidler i X er velvalgte, fordi de fanger den unge, bredt politisk interesserede målgruppe godt”.

”Den ironiske tone i NN s tale er velvalgt, da hun netop vil ….”

”Det er godt valgt, når XX vælger nytårstalen som genre til at formidle sit budskab om kvindefrigørelse og ytringsfrihed, fordi…”

Undgå at være alt for personlig i din vurdering: Undgå at skrive ”jeg synes”, ”jeg mener”, ”personligt er jeg af den opfattelse” og beslægtede vendinger. Brug i stedet neutrale vendinger.

.

Afrunding

( ¼ - ½ side)

I afrundingen skal du samle op på indledningens vinkel/fokus og opsummere samt konkludere på de pointer, du har fundet frem til.

”Det står derfor klart, at…”

”Når alt kommer til alt, så…”

Undgå klichéer, der egentlig ikke siger noget så som: ”det er derfor ikke til at sige”, eller ”det må fremtiden vise”.