|
Skriv i fagene Samfundsfag |
|
Skrivemetro > Skriv i fagene > Samfundsfag | Linjeoversigt - Index - Forside | |
Skriv notat
Eksempel på eksamensspørgsmål:
Du er økonomisk-politisk rådgiver for social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Skriv et notat, som gør Karen Hækkerup i stand til at argumentere for, at det er økonomisk fornuftigt at mindske den sociale ulighed. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag B4. (Samfundsfag A Skriftlig Eksamen, 29.08.13)
At skrive et notat er en bunden opgave, hvor din rolle er klart defineret. Du skal fungere som politisk rådgiver og dit formål er at rådgive en politiker til den bedst mulige løsning på en problemstilling.
En vigtig dimension i notatopgaver er den politiske. Det kræver, at du har et stort indblik i det politiske parti, som den pågældende politiker er medlem af, for at du kan fungere som en ordentlig rådgiver. Herudover er det nødvendigt at have en viden omkring, hvordan andre politiske partier forholder sig til emnet. Til sidst indebærer opgaven også, at du har et godt overblik over aktuelle sager, der har relevans for dit emne.
Det forventes, at du lever dig ind i rollen som rådgiver. Notatet skal udformes så realistisk som muligt, og rent sproglig skal du målrette notatet til politikeren. Brug gerne sætninger såsom: ”Jeg vil anbefale…” eller ”Ministeren/Du/De skal være opmærksom på…”
En skabelon man kan lade sig inspirere af, er som følgende: · Start med at præsentere forskellige strategier, der kan løse problemet. Strategierne skal være forankret i samfundsfaglig teori. · Argumentér derefter hvilke fordele og ulemper de forskellige strategier vil resultere i. · Afslut med at anbefale én enkelt strategi, hvor du klart begrunder, hvorfor denne strategi er den optimale. Når man skriver notat, er det desuden en god idé at have Molins model for politiske partiers valg af standpunkt i baghovedet.
Tjekliste · Lev dig ind i rollen som rådgiver · Det er nødvendigt med et stort politisk overblik · Præsenter forskellige strategier · Argumenter for fordele og ulempe ved strategierne · Konkluder med en klar anbefaling af en strategi
|