Fagenes metoder - Samfundsfag

Arbejdsformer

Metode i samfundsfag handler om, at man gør sig bevidst om en systematiske fremgangsmåde når et problem skal løses. I samfundsfag kan metoderne overordnet inddeles i tre kategorier: Kvalitativ, kvantitativ og komparativ.
I den kvalitative metode arbejdes der dybdegående med få data. I samfundsfag kalder også data for empiri. Det kan f.eks. være interviews eller observationer. Formålet her er at opnå en dybdegående forståelse for en problematik. Ulempen ved den kvalitative metode er, at der ikke med sikkerhed kan generaliseres ud fra interviews – eller sagt med andre ord: det er ikke sikkert at svarene gælder for flere end dem der blev interviewet.
I den kvantitative metode arbejdes der med mange data. Det kan f.eks. være spørgeskemaundersøgelser eller statistikker. Formålet her er at opnå en generel forståelse for en problematik og danne overblik. Ulempen ved den kvantitative metode er, at det kan være svært få en dybdegående forklaring på, hvorfor der ses en generel tendens.
Den komparative metode arbejder med sammenligning og cases. Formålet er her at forklare og forstå en udvikling ved at sammenligne forskellige cases. Cases kan være næsten alt men vil oftest være forskellige lande, forskellige institutioner, forskellige politiske organisationer osv. Man kan herefter forsøge at lave forklaringer ud fra sammenligninger af enten relative ens (Most similiar system design) eller relative forskellige (Most different system design) cases. En sammenligning af Danmark og Sverige vil som udgangspunkt være relative ens cases, da begge er nordiske lande med universelle velfærdsmodeller og tildels også har et kulturelt overlap . Til gengæld vil en sammenligning imellem Danmark og Tanzania være relative forskellige cases da landene er forskellige både geografisk, kulturelt og politisk.
Lad os samle op til sidst med et konkret eksempel. Hvis man f.eks. vil danne et overblik over hvor mange der ryger i Danmark, vil det kunne gøres ud fra en spørgeskemaundersøgelse. Hvis man nu også vil forstå hvorfor folk ryger, kunne der med fordel interviewes nogle rygere og dermed opnås en dybdegående årsagsforklaring. Man kunne også sammenligne Danmark og Sverige og måske finde en forklaring her på, hvorfor befolkningen ryger mere i Danmark end i Sverige. Ud fra ovenstående eksempel kan det også ses, at i mange tilfælde vil det være en fordel at bruge flere forskellige metoder, da undersøgelsen bliver bedre. Det kaldes også triangulering.

Arbejdsformer i samfundsfag
- Interviews
- Statistikker
- Spørgeskema (Surveys)
- Komparative studier
- Observation
- Casestudier
- Fokusgruppeinterview

 

Metodiske overvejelser

 

Når man laver undersøgelser i samfundsfag, er det vigtig med klare metodiske overvejelser om undersøgelsen. Rent konkret vil det være naturligt at starte med overvejelser omkring hvorledes problemstillinger og begreber kan måles. Hvilke spørgsmål skal der stilles? Hvilke data skal man have fat i? Er der udfordringer ved at undersøge et emne eller begreb? Det er også det, der kaldes for operationalisering. Operationalisering hentyder til hvordan man bevæger sig fra problemstillinger og begreber til konkrete målbare variable. Et klassisk eksempel på udfordringer ved operationalisering, er hvordan man måler ligestilling.

Eksempler på metodiske overvejelser
- Hvordan defineres ligestilling?
- Hvilke teori er nødvendigt at inddrage for at forstå ligestilling?
- Hvordan måles ligestilling?
- Hvordan afgrænses områder/begreber?
- Er det nok blot at kigge på en økonomisk dimension såsom ligeløn eller skal andre dimensioner også inddrages?
- Hvilke datatyper (Kvantitativ eller kvalitativ) måler bedst ligestilling? Måske begge er nødvendige?
- Hvem skal interviewes og på baggrund af hvilke kriterier skal personerne udvælges?
- Hvordan undgås det at eget køn eller kønsforståelse påvirker undersøgelsen?
- Er der andre variable eller faktorer der kan påvirke resultaterne?
- Skal der sammenlignes med andre lande?
- Skal undersøgelsen bygge på en udvikling over år eller et øjebliksbillede?
- Ud fra hvilke kriterier vurderes det om der er lidt eller meget ligestilling?
- Hvordan anskueliggøres data?
- Hvad kan konkluderes ud fra data?
- Er der nogle dele af ligestilling der er meget svært at måle? Hvis ja, hvad kan man gøre ved det?

Som eksemplerne understregerer, er det ikke helt lige til at lave en operationalisering. Det kan derfor ofte være en fordel med præcise afgrænsninger og definitioner. Samtidigt er det nødvendigt med en teoretiske forståelse for emnet, så der kan argumenteres for de metodiske valg i opgaven. Hver gang der tages et valg, fravælges andre vinkler på emnet. Dette er helt forståeligt og endda nødvendigt, men det er vigtig at inddrage metodiske og teoretiske overvejelser, der kan retfærdiggøre valgene. 

 

Dine og andres undersøgelser

Når der skal findes data til samfundsfag kan man enten bruge allerede eksisterende undersøgelser eller selv lave undersøgelserne. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Benyttes allerede eksisterende undersøgelser skal man selvfølgelig forsikre sig rent kildekritisk om, at undersøgelserne er fra anerkendte institutter, aviser eller databaser. Herudover er det også vigtigt, at man gør sig bevidst, om undersøgelsen er præget af et bestemt politisk eller ideologisk synspunkt, og hvordan det påvirker konklusionerne.
Fordelen ved at bruge allerede eksisterende undersøgelser, er at man oftest får meget gennemførte og veludførte undersøgelser. Danmarks statistik har f.eks. adgang til diverse registre og et enormt datagrundlag bag hver deres statistikker, som gymnasieelever har svært ved at konkurrere med. Ulempen kan være at de statistikker der findes på Danmarks Statistik måske ikke helt konkret svarer på de spørgsmål man stiller. I så fald kan en anden mulighed være at lave sin egen undersøgelse. Det kan virke udfordrende, men det er klart, at man i SRP’en vil få point for selvstændighed, hvis man selv går ud og f.eks. interviewer relevante personer eller laver egne spørgeskemaundersøgelser.
Det gælder for alle undersøgelserne i samfundsfag, at de skal leve op til kravene om god metode. Det vurderes ud fra tre kriterier: Generaliserbarhed, Validitet og Reliabilitet. Generaliserbarhed betyder om undersøgelsen er repræsentativ for en større gruppe. Validitet hentyder til om undersøgelsen rent faktisk måler det der skal undersøges. Reliabilitet kræver at undersøgelsens grundlag er tydelig, så andre kan gentage den. Det skal med andre ord være tydeligt at se hvilke spørgsmål, der er blevet stillet og hvem man har spurgt.

Overvejelser til undersøgelser
- Hvem har lavet undersøgelserne?
- Hvornår er undersøgelserne lavet?
- Hvor stor er stikprøven? (1000 eller flere respondenter er generelt nødvendigt for kvantitativ metode)
- Kan man se hvilke spørgsmål der er blevet stillet?
- Er spørgsmålene udformet efter god interviewskik eller spørgeskemaskik?
- Er der politisk tendens i undersøgelsen?
- Er der usikkerheder ved undersøgelsen?
- Er stikprøven udvalgt tilfældigt?
- Svarer undersøgelsen på det du spørger om?
- Findes der andre undersøgelser der styrker konklusionerne?

 

Basale videnskabsteoriske overvejelser

I den mundtlige del af SRP eksamen forventes der nogle videnskabsteoretiske overvejelser. Videnskabsteori betyder, at man har gjort sig nogle overvejelser om hvilke metoder, der er valgt i opgaven og hvorfor de er valgt. Videnskabsteori er med andre ord en måde at tænke over opgaven og de valg der er taget. Videnskabsteori kan opdeles i to kategorier. Videnskabsteoretiske slutningsformer og fagspecifikke videnskabsteoretiske tilgange. I de videnskabsteoretiske slutningsformer arbejdes der med begreberne deduktion, induktion, retroduktion og abduktion. I samfundsfag vil man primært overveje de to første. I samfundsfag arbejdes der næsten udelukkende med udgangspunkt i den deduktive slutningsform og nærmere præcist den hypotetisk-deduktive slutningsform. Mere sjældent kan der også arbejdes induktivt i samfundsfag. Her vil man tage udgangspunkt i empiri og herefter danne teori. Grunden til at induktiv slutningsform sjældent bruges i gymnasiet er at teoridannelse kræver omfattende data.

Den Samfundsvidenskabelige slutningsform: Den hypotetisk-deduktive
Når der arbejdes hypotetisk-deduktiv tages der udgangspunkt i allerede eksisterende teori. Det vil for samfundsfag i gymnasiet være teori med udgangspunkt i de forskellige kerneområder: Politik, Sociologi, Økonomi og International politik. Herefter laves der hypoteser/problemstillinger med udgangspunkt i teorien som testes med data fra virkeligheden. Afhængig af resultatet vil det enten være muligt at lave nogle generelle betragtninger ud fra empiri og teori om samfundet eller afkræfte nogle af de hypoteser eller antagelser man har opstillet om samfundet. Rent konkret vil man med den hypotetisk-deduktive metode til eksamen tale om overvejelserne ved valg af arbejdsformer og metode og teori.

Samfundsfaglige videnskabsteoretiske tilgange
Når der tales om samfundsvidenskabsteoretiske tilgange, menes der hvilke tolkninger eller forestillinger man gør sig om samfundet. Valg af tilgange vil havde betydning for hvilken teori opgaven tager udgangspunkt i og hvilke data og metoder der vælges. Her vil kort skitseres tre eksempler.
Et eksempel på en videnskabsteoretisk tilgang kunne f.eks. være Rational Choice. Denne tilgang antager eksempelvis, at mennesket handler rationelt og bygger generelt på økonomiske teorier om rationel adfærd og nyttemaksimering. Hvis man tager udgangspunkt i rational choice, vil man argumentere for at samfundet kan beskrives igennem matematiske modeller og en sådan tilgang vil være tilbøjelig til at bruge kvantitativ data.
Et andet eksempel på en videnskabsteoretisk tilgang i samfundsfag vil være socialkonstruktivisme. Denne tilgang vil fokusere på at belyse og afdække forskellige dominerende diskurser og hvorledes disse diskurser påvirker vores identitet. Socialkonstruktivisme tager udgangspunkt i sproglige diskurser og kommunikation og derfor ville denne tilgang ofte analysere tekst og udsagn eller med andre ord kvalitativ data.
Et tredje eksempel kan være Kritisk teori. Denne tilgang vil tage udgangspunkt i hvordan samfundets opbygning forhindrer menneskets frigørelse. Habermas tanker om system og livsverden er inspireret af kritisk teori, fordi han undersøger hvorledes systemet koloniserer livsverden og de konsekvenser det har for livsverden. Når man arbejder ud fra kritisk teori, vil man derfor forsøge at afdække de strukturer som samfundets institutioner påtvinger mennesket. Tilgangen undersøger forskellige parametre og institutioner i samfundet og arbejder derfor både kvalitativt, kvantitativt og komparativt.