Påstandens fire faser:

 

• Den konstaterende fase: her afklares tvivl om kendsgerninger

 

• Den definerende fase: her afklares arten af det, der diskuteres

 

• Den evaluerende fase: her afklares følelser og normer

 

• Den advokerende fase: her afklares fremtidige handlinger

 

                                          

7 argumenttyper i forhold til hjemlen:

 

• Tegn/ sympton

Reglen er, at et tegn er sympton på noget andet

Ex: Røde knopper er tegn på mæslinger

• Årsag - virkning

Reglen er, at en ting medfører en anden

Ex: har du ikke betalt elregningen, lukker de for strømmen.

• Klassifikation

Det, der gælder for en hel gruppe, gælder også for den enkelte

Ex: rød fluesvamp er giftig, da alle fluesvampe er giftige

• Generalisering

Det, der gælder for den enkelte, gælder også for hele gruppen

Ex: Kartoflerne er klar, for jeg stak i én af dem, og den var ok

• Sammenligning

Parallel – her sammenlignes forskelligartede størrelser

Ex. Du kan bruge olie frem for smør, brødet bliver godt alligevel

Analogi – her sammenlignes ensartede størrelser

Ex. Jeg må være ude til kl. 10, for det må Lise også

• Autoritet

Reglen gælder kildernes pålidelighed

Ex: Leksikonoplysninger kan man regne med

• Motivation

Reglen er, at der er en indre bevæggrund hos modtageren

Ex. Du kan jo ikke fordrage at høre P1.

 

 

Eksempel på et argumentationsforløb:

 

”Jeg synes, at Katrine er skidedum, hun slog mig i hovedet med sit pennalhus både i går og i dag, og det gjorde pisseondt. Anne siger også, at hende og Lisbeth er trætte af Katrine, fordi hun bliver så hidsig over ingenting, og de gider ikke gå sammen med hende ned i fritidsklubben mere. Jeg er godt nok blevet inviteret til hendes Katrines fødselsdag på torsdag, men det gider jeg fanme ikke nu, og hun har garanteret også inviteret Pia, som hun bare ved, at jeg ikke kan døje.”

 

Indsat i argumentationsmodellen, ser det ud som følger:

 

Påstand:       (hvad er Katrine?)

Katrine er dum                   

Styrkemarkør: (hvor meget er Katrine det?)

skide-(dum), og pisse-(ondt), dvs. meget

Belæg: (hvorfor er Katrine dum)

Hun har slået mig med sit pennalhus

Hjemmel: (Hvad er den generelle regel - om at slå?)

”Man er dum, hvis man slår andre, uden at de har gjort noget”

Rygdækning: (Er der andre, der synes det samme?)

Lisbeth og Anne har oplevet det samme

Gendrivelse: (Er Katrine hele tiden dum?)

Jeg er godt nok inviteret til Katrines fødselsdag

 

Gendrivelsen medfører en ny argumentrække:

 

Påstand:  Katrines fødselsdag bliver dårlig

Belæg: Pia kommer sikkert også

Hjemmel: fester, hvor Pia er med, er dårlige

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B	S Styrkemarkøren viser, hvor meget, du mener det, du siger: det kan være lige fra ”måske” til  ”stensikkert”.	P
Belægget er ”beviset”, eller begrundelsen for din påstand (P). Det er her selve argumentationen for sagen skal ligge. Spørg: ”Hvordan prøver jeg at overbevise læserne om min påstand P”		Påstanden er din mening eller holdning til en bestemt ting/ person. Den simple version er fx:. ”Peter er dum”. En tekst rummer dog ofte flere påstande. Spørg: ”Hvad prøver jeg at overbevise læseren om?”
R	H	G
Rygdækning er bl.a. at nævne fortilfælde, hvor din påstand har passet, Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hjemlen kan accepteres, så kan man bruge rygdækning, dvs. en slags ekstra dokumentation for sagen.	Hjemmel betyder egentlig ”gyldighed”. Man kan sige, at hjemmel er det generelle synspunkt, der gælder for din holdning. Ofte er den implicit i teksten (den nævnes ikke, men antages kendt af dig og den, du taler til). Spørg: ”Hvad er den generelle regel?”	Gendrivelsen er undtagelsen (der bekræfter reglen.), en slags undskyldning (ja, der var godt nok en, der sagde, at...). Det kan være godt at have med i sin argumentation, for så kommer man modstanderen i forkøbet. Spørg: I hvilke tilfælde gælder P ikke?