Sammensatte ord (SS)

Regel 1: adverbium + præposition

Ord, der angiver en eller anden form for retning: overfor, nedenunder, udenfor, indeni, henover, de skal nogle gange skrives i to ord, andre gange i ét ord – det kommer an på sætningen! Fx: ”Hun boede over for mig”, men ”hun boede overfor.”, eller ”Han gik udenfor, fordi han var sur” men ”Han gik uden for huset for at rase ud”

Huskeregel 1: Uden styrelse skal det skrives i ét, med styrelse skal det skrives i to!

Regel 2: navneord/tillægsord + navneord/tillægsord

Fx: Barnevogn, mandsperson, børnevenlig, fædreland, bilforhandler, købsvejledning, herregårdsmarker. Hvilke kategorier af sammensætninger indeholder disse sammensatte ord?

Huskeregel 2a: hvis der er brugt fugebogstaver, skal ordet altid skrives i ét

Huskeregel 2b: ved sammensætninger uden fugebogstav bør du kunne høre forskel i udtalen: fx. jeg købte en tør kage – eller jeg købte en tørkage – der er mere tryk på det første ”tør” end på det andet.

Problem: Når flere led sættes sammen, kan der være sammensætninger både med og uden fugebogstav, men hvor det så angiver, hvilke ord i sammensætningen, der hører mest sammen: dame-skindhandsker (skindhandsker til damer), bjørneskinds-handsker (handsker lavet af bjørneskind)

Regel 3: forstærkende førsteled

Når vi bruger ord som: kæmpebjerg, overglad, megafed, allerbedst, dødtræt, snotforkølet, skal de oftest skrives i ét ord, men der kan være undtagelser – her bør man dog kunne høre en lydlig forskel i udtalen:

 Der findes to sætninger, der kan være rigtige hver især: ”Vi så et kæmpe bjerg” el. ” Vi så et kæmpebjerg”, forskellen er trykket på stavelsen kæm-pe.

Typiske fejl

Elever bliver oftest i tvivl, når der er tale om nydannede ord, evt. ord, de selv har dannet. Ord, man tit støder på, vil man oftest skrive korrekt: ungdomsfest, skolekomedie, folketingsvalg, mens nydannede ord som: familieoplevelser, erotiksøgende, påskemiddagsbord, nogle gange deles og skrives i to eller flere ord.