Begyndelsesbogstav – stort eller lille? (BB)

Stort eller lille begyndelsesbogstav? Det er oftest sjuskefejl, når jeg møder denne type fejl i mine elevers stile, da de fleste jo godt ved, at egennavne skrives med stort – men en sjuskefejl tæller altså stadig som en stavefejl!

Efter punktum.

Der skal altid skrives stort begyndelsesbogstav efter punktum, men den regel kan alle vist…

Egennavne (proprier)

Et proprium (egennavn) er det individuelle navn, der betegner noget, oftest et sted- eller personnavn.

Navne på personer: fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne, tilnavne skal skrives med stort: Else, Fru Hansen, Kirsten Giftekniv, Valdemar Atterdag, Tykke Berta.

Flerleddede navne: Der skal være stort begyndelsesbogstav i første ord, samt i de mere betydningsfulde ord af de efterfølgende: Østre Landsret, Gorm den Gamle. Hvis første ord er en artikel (det, den, de), skrives denne også med stort: Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer.

Navne i pluralis: skal skrives med stort: Valdemarerne, de tre Lener, Kennedyerne.

Geografiske områder: København, Jylland, England, Skagerrak, Sahara, Furesøen.

Bygninger & institutioner: Frederiksborg Gymnasium, Hillerød Station, Told & Skat.

Forkortelser

Forkortelser skrives med stort, hvis det, de er en forkortelse af, skrives med stort: EU, USA, PH, SF, men med andre navne ser man ofte en udvikling med tiden, så TV nu kan skrives tv, CD-ROM nu kan skrives cd-rom, AIDS kan nu skrives aids.

Typiske fejl

Hvorfor går det galt? Her er nogle forsøg på svar i forhold til, hvad jeg oplever som typiske fejl:

1) fordi teksten er skrevet efter de gamle retskrivningsregler (før 1953), hvor alle navneord var skrevet med stort begyndelsesbogstav, og så kommer man til at overtage tekstens formuleringer.

2) fordi man synes, at det er en smart måde at markere vigtige ord på (stort begyndelsesbogstav fungerer som en slags fremhævelse af ordet), man synes, at tilfældige (vigtige) ord, såsom Familien eller Dronningen, skal med stort – men det må man altså ikke, det er helt forkert!

3) fordi man glemmer, at der er forskel på en titel, hvor der skal skrives med stort, fx. ”Familien Gregersen”, og så en almindelig sætning, hvor ordet familie indgår (med småt), så kommer man til at skrive det med stort hele vejen igennem, men det er forkert!

4) fordi ordet er en afledning af et ord, der skrives med stort, fx hedder det ”København”, men ”en københavner”.

Bøjning (B)

Navneord

1. problem: Man glemmer –r i flertal, bestemt form, oftest der, hvor man ikke kan høre forskellen.

fx. en bager – alle bagerne (den er jo nem nok), en herre – alle herrerne (sikke mange r’er), eller en lærer, alle lærerne (her går det galt for 30 % af alle elever…)

Huskeregel: Der skal r på ordets endelse i flertal!

Typiske ”farlige” ord: en lærer, en (racer-)kører, et øre, en (sag-)fører, en (bagage-)bærer, en bestyrer, en bortfører, en billedskærer, en erobrer, en eventyrer, en flykaprer, en murer, en føntørrer, en klatrer, en korsfarer, en vare, en lurer, en målscorer, en møbelpolstrer, en velgører etc.

Udsagnsord

2. problem: man glemmer r’et i nutid, igen fordi man ikke kan høre det

at bage – jeg bager (den er jo nem nok), at køre - jeg kører, at repetere - jeg repeterer, at lære – jeg lærer (her går det galt),

Huskeregel:  Der skal –er på stammen i nutid, er du i tvivl, så prøv at sætte ”bager” ind på ordets plads.

Typiske ”farlige” ord: at lære, at køre, at høre, at føre, at bære, at bestyre, at skære, at mure, at lure, at score, at vandre, at klare, at udfordre, at tømre, at styre, at beundre, at symbolisere, etc.

3. problem: Man glemmer d’et i nutids tillægsform, fordi man ikke kan høre det 

jeg løber – jeg kom løbende. Problemet opstår også der, hvor ordet rent faktisk findes uden d, og stavekontrollen derfor ikke kan finde det: spændene – spændende (altså ”at spænde efter, alle efterspændene”, men ”jeg er spændt – det er spændende”), tegnene – tegnende (”alle tegnene var tydelige”, men ”jeg stod ved tavlen, tegnende en model”)

Huskeregel: der skal –ende på stammen i nutids tillægsform!

Sammensatte ord (SS)

Regel 1: adverbium + præposition

Ord, der angiver en eller anden form for retning: overfor, nedenunder, udenfor, indeni, henover, de skal nogle gange skrives i to ord, andre gange i ét ord – det kommer an på sætningen! Fx: ”Hun boede over for mig”, men ”hun boede overfor.”, eller ”Han gik udenfor, fordi han var sur” men ”Han gik uden for huset for at rase ud”

Huskeregel 1: Uden styrelse skal det skrives i ét, med styrelse skal det skrives i to!

Regel 2: navneord/tillægsord + navneord/tillægsord

Fx: Barnevogn, mandsperson, børnevenlig, fædreland, bilforhandler, købsvejledning, herregårdsmarker. Hvilke kategorier af sammensætninger indeholder disse sammensatte ord?

·        Første kategori er ord uden fugebogstav: bil + forhandler, fædre + land,

·        Anden kategori indeholder fugebogstavet e: barn + e + vogn, børn + e + venlig

·        Tredje kategori indeholder fugebogstavet s: mand + s + person, køb + s + vejledning

Huskeregel 2a: hvis der er brugt fugebogstaver, skal ordet altid skrives i ét

Huskeregel 2b: ved sammensætninger uden fugebogstav bør du kunne høre forskel i udtalen: fx. jeg købte en tør kage – eller jeg købte en tørkage – der er mere tryk på det første ”tør” end på det andet.

Problem: Når flere led sættes sammen, kan der være sammensætninger både med og uden fugebogstav, men hvor det så angiver, hvilke ord i sammensætningen, der hører mest sammen: dame-skindhandsker (skindhandsker til damer), bjørneskinds-handsker (handsker lavet af bjørneskind)

Regel 3: forstærkende førsteled

Når vi bruger ord som: kæmpebjerg, overglad, megafed, allerbedst, dødtræt, snotforkølet, skal de oftest skrives i ét ord, men der kan være undtagelser – her bør man dog kunne høre en lydlig forskel i udtalen:

Der findes to sætninger, der kan være rigtige hver især: ”Vi så et kæmpe bjerg” el. ” Vi så et kæmpebjerg”, forskellen er trykket på stavelsen kæm-pe.

Typiske fejl

Elever bliver oftest i tvivl, når der er tale om nydannede ord, evt. ord, de selv har dannet. Ord, man tit støder på, vil man oftest skrive korrekt: ungdomsfest, skolekomedie, folketingsvalg, mens nydannede ord som: familieoplevelser, erotiksøgende, påskemiddagsbord, nogle gange deles og skrives i to eller flere ord.

Stavefejl (S)

Sjuskefejl

Så brug dog stavekontrollen! Sjuskefejl tæller ganske vist ikke som en ”alvorlig” fejl i en stil, da sjusk jo ikke er helt det samme som ikke at kende de grundlæggende regler for det danske sprog, men sjuskefejl viser, at man ikke har gidet bruge tid på lige at læse sin stil igennem en sidste gang inden aflevering, og det giver jo da ikke ligefrem ethos i lærerens øjne...  Jeg har da også hørt om skrappe chefer på arbejdsmarkedet, der kasserer jobansøgninger ved den mindste stavefejl - så altså: læs din stil igennem en ekstra gang for at finde fejl - og brug stavekontrollen!

Det forkerte verbum

Nogle bestemte verber kommer man meget ofte til at bytte rundt på, fordi de minder meget om hinanden, det betragtes dog som en ”alvorlig” fejl, da man jo burde kende forskellen på de nævnte verber.

·        ligge/lægge: ”Jeg ligger ned” (stilstand + uden objekt), ”jeg lægger barnet ned” (handling + med objekt)

·        springe/sprænge: ”jeg springer til siden” (uden objekt), ” jeg sprænger banken i luften” (med objekt)

·        hængte/hang: ”Jakken hang på knagen” (stilstand + uden objekt), Jeg hængte jakken op” (handling + med objekt)

·        sidde/sætte: ”jeg sidder ned” (uden objekt, stilstand), ”jeg sætter barnet ned (handling + med objekt)

Forkert vokal i ordet

Der findes mange ord i dansk, hvor man ikke kan høre forskel på, om det er den ene eller anden vokal, der bruges, idet mange af vores vokaler har mange forskellige udtaler alt efter, hvilke andre bogstaver de står sammen med. Har man fejl i disse ord, vil stavekontrollen dog næsten altid kunne fange dem. Men ellers kan det hjælpe at vide, at man typisk skal passe på med ord med kort vokal eller ord, hvor der er r foran eller bagefter vokalen:

·        re og ræ kan lyde som ra: bremse, remse, rense, grænse

·        ri kan lyde som ræ: vrisse, ribs,

·        i kan lyde som e: nisse, pisse, visse, mintpastil, mink

·        kan lyde som u: bomstille,

·        ræ kan lyde som ra: græs, 

·        er kan lyde som ær: fertil, jersey, herlig,

·        e kan lyde som æ: pjevs, pjække, tjekke, check,

·        og u kan lyde som å: bronze, Lotte, grums, Lumsås, kumme, :

Stumme bogstaver: d, h, r

Alle problemer med stumme bogstaver opstår, fordi man ikke kan høre forskel på ordet med og uden bogstavet. Hertil er der kun en ting at sige: Lad aldrig din hørelse afgøre, hvordan du staver et ord - den kan man ikke stole på! De fleste fejl ender som bøjningsfejl (se mere om dette: B).

Hvem eller vem? De færreste af os tager fejl i de almindeligt brugte hv-ord, men hvis det går galt, er det næsten altid noget med ”hvis”, fordi ordet ”vis” også er et ord på dansk. Ligesådan med hviske (tale lavt) og viske (viskelæder).

Herrerne eller herrene?  Man kan ikke høre forskel, derfor glemmer man ofte -r’et i flertal af bestemte navneord, ligesådan med nutidsendelsen på udsagnsord, igen er -r-, den glemmer man også ofte, fordi man ikke kan høre den: det hedder ikke ”jeg røre”, men ”jeg rører”.

Løbene – løbende? Stumme d’er har vi også mange af, igen glemmer man dem, fordi man ikke kan høre dem, men prøv altid at huske, hvilken type ord, det er (navneord eller udsagnsord), hvis det er et udsagnsord i nutids tillægsform, skal det have endelsen - ende.

Genitiv (G)

Den mest almindelige regel for navneord: sæt -s på! INGEN apostrof!

·        Torben har en bil – Torbens bil

·        Folketinget holder møde – Folketingets møde

·        Min tuba har en fed lyd – min tubas lyd

 

Første problem: Når navneordet selv ender på s (eller på z og x, som jo også er s-lyde): sæt KUN apostrof, ikke noget s!

·        Jens har et job – Jens’ job

·        Marx skrev en bog – Marx’ bog

·        den danske jazz udvikler sig – den danske jazz’ udvikling

 

Før i tiden måtte man gerne skrive ”Jenses” – det må man ikke mere!

Andet problem: Forkortelser

·        med forkortelsespunktum: skriv –s: fx. en cand.mag.s startløn, B.T.s læsere

·        uden forkortelsespunktum: skriv ’s: tv’s programmer, 2 cm’s mellemrum, USA’s præsident

·        hvis sidstnævnte kan udtales som et ord, så skriv -s: Natos, en cd-roms,

Pronomen - hans eller sin?

Personligt pronomen (subjekt)

Personligt pronomen (objekt)

Refleksivt pronomen

Possessivt pronomen (ejestedord)

Jeg

mig

mig  

min, mit

Du

dig

dig

din, dit

Han, hun, den, det

ham, hende, den, det

sig 

hans, hendes, dens, dets

vi

os

os

vores

I

jer

jer

jeres

De

dem

sig

deres

 

Som man kan se, er de med fed markerede felter der, hvor man oftest tager fejl - nemlig hvornår man skal bruge ”sig” i en sætning.

Fejltyper

Den værste fejl: At bytte rundt på hans/hendes og sin (samt deres og sin)

”Peter og Ole stod og snakkede. Bagefter tog Peter af sted for at hente hans bil.” Sætningen kan være rigtig, men kun hvis ”hans bil” betyder, at det er Oles bil, han henter. Hvis bilen er hans egen, skulle der nemlig stå ”sin bil”.

Huskereglen er, at der bruges sin, når pronominet peger tilbage på subjektet, men hans/hendes, hvis det peger tilbage på objekt i sætningen.

Den næstværste fejl: At bytte rundt på jeg og mig (samt vi og os)

Fejlen sker, når man ikke skelner mellem, om pronominet står på subjektets eller objektets plads, her er et par korrekte sætninger:

 

Formulering (F)

Eksempler

”Denne film er svær på området identifikation” – man forstår godt skriverens intention – nemlig at markere, at analysepunktet ”identifikation” har han svært ved at forholde sig til i lige denne her film, men det er en mærkelig sætning, en film kan jo ikke være svær som sådan, men er derimod ”svær at forstå”. (altså en uklar sætning)

 

”Tidsbilledet i denne film er tydeligt ved tal, der bliver angivet i løbet af filmen” – igen forstår man godt meningen: at der undervejs i filmen bliver vist årstal, der angiver tidspunktet for handlingen. Men årstal og tidsbillede er jo ikke det samme, så der er faktisk tvivl om hvilket begreb, der tales om (altså en upræcis sætning).

 

”Man ser, hvordan moren nervøst ser til” – denne sætning er både klar og præcis, men det lyder sjældent godt at gentage det samme udtryk eller ord i samme sætning (her: ”ser”). Det ville lyde bedre at omformulere til fx. ”Man får vist, hvordan  moren ser nervøst til” eller ”man ser, hvordan moren nervøst overværer situationen” el.lign.

Ufuldstændige sætninger – fy!

”Man kan aldrig gøre ting godt nok, og andre, der altid gør det bedre, og der er altid folk, der er sure på hinanden”. Den midterste sætning er ukorrekt, den kunne fx. være formuleret: ”og der er andre, der altid gør det bedre”

Dårlige formuleringer er også faste udtryk, der bliver byttet rundt på