Billedanalyse i dansk

1. Hvilken type billeder skal man analysere i dansk?

1) Malerkunstens historiske værker

2) Billeder af skulpturer, installationer m.m.

3) Fotografier

4) Reklamer

5) Tegninger (tegneserie-tegninger, satire-tegninger m.m.)

2. Hvorfor indgår billedanalyse i danskfaget?

1) Fordi billeder også er ”tekster”, der kan indgå i det almene analysearbejde i dansk

2) Fordi der er masser af billeder i vores dagligdag - i bladene, på tv, på væggen derhjemme…

3) Fordi billeder – ligesom tekster - kan gøre os klogere på tendenserne i de historiske perioder.

4) Fordi det er en stensikker kategori i eksamens-stilehæftet.

3. Hvilken type opgaver stilles i forbindelse med billeder til eksamen?

1) Til den mundtlige eksamen kan der være en tekst og et billede, der skal sammenlignes.

2) Til den skriftlige eksamen er der typisk:

a. enten en opgave med sammenligning af en eller flere tekster og et eller flere billeder, hvor der fx er en historisk eller tematisk sammenhæng

b. eller en opgave med sammenligning af nogle forskellige billeder, igen ofte med en tematisk sammenhæng (det kunne være ”familiebilleder gennem tiderne” el.lign.)

Hvordan analyserer man et billede?

A. Den simple analyse

Erwin Panofskys ikonografi-model

• præ-ikonografi neutral registrering
• ikonografi medbetydninger, konventioner
• ikonologi tolkning (kunstnerens hensigt med billedet)

Med andre ord - Analysens fire grundtrin:

• Beskrivelse (neutral registrering)
• Udredning (medbetydninger, konventioner)
• Fortolkning (kunstnerens hensigt med billedet)
• Vurdering (hvordan virker billedet på beskueren – i forhold til hensigten?)

B. Den komplicerede analyse

Formel beskrivelse

• Komposition (hvordan er de forskellige elementer arrangeret i billedet?)
• Facon (Højde/længde, rundt, firkantet etc.?)
• Størrelse (stort eller lille?)
• Former (geometriske, organiske former? Symmetriske, asymmetriske former?)
• Farver (tonede- kraftige, varme-kolde, mørke-lyse, symbolske farver?)
• Rum (skygger, overlapning, størrelsesforhold, perspektiv, dybde?)
• Synsvinkel (fugle-,frø-, normalperspektiv? værdiperspektiv?)
• Lys (skygge, reflekslys, clair-obscur (halvmørke), lyskilder i billedet?)
• Bevægelse (stilstand eller bevægelse i billedet, former og linier i billedet?)
• Rytme (gentagne former, gentagne farver, gentagne linier?)
• Balance (højre-venstrevægt, ligevægt?)

Motivbeskrivelse:

• Handling (er der handling i billedet, inddrages beskueren i billedet?)
• Figurer og rum (Hvilke figurer er der, hvordan ser de ud, hvordan er omgivelserne?)
• Tid og sted (Hvad er billedets tidsudstrækning – klokkeslæt, årstid, tidsepoke?)
• Genkendelighed (realistisk eller stilistisk/ karrikeret form?)
• Sandsynlighed (er sammenstillingen af elementer sandsynlig?)
• Umiddelbarhed (er der et tilfældighedspræg eller er det opstillet til lejligheden?)
• Afstand (Nærbillede eller stor afstand?)
• Beskæring (Hvor meget af motivet er med på billedet – er det beskåret?)
• Symboler (konventionelle symboler, fx kors, due, hjerte, eller specielle symboler?)

(Punkterne er fortrinsvis hentet fra Vibeke Wegeners Veje ind i billedet, Dansklærerforeningen 2001)