Aristoteles nævner argumentet og eksemplet som de to intellektuelle
overbevisningsmidler.
Eksemplet kan kaldes en form for ”evidens”, eller hos Toulmin ”rygdækning”, idet det viser, at det man argumenterer for (eller imod) er sket eller findes i virkeligheden.
Inden for argumenttyperne opfatter man ofte henvisning til eksperter, statistik og kilder som logosappel, men også rimelige generaliseringer og klassifikationer kan ses som logosappel.
Patosappel er, når der tales til de (kortvarige) følelser, hvad enten det er positivt eller negativt. Patosappel er ofte meget kraftig i reklamer, hvor man synes noget er lykkeligt, smukt, lækkert, saftigt, billigt (pos), eller det modsatte – klamt, sørgeligt, for dårligt, farligt, stressende (neg).
”Det er velkendt, at hvis man ler af sine egne vittigheder, så taber de let noget af deres virkning. På samme måde, hvis man græder af bevægelse over sine egne ord. God fremførelse kræver god kontrol med Pathos”[2].
Det kan diskuteres, hvor rummeligt begrebet etos er. Kigger man på McCroskys teori kan man se, at etos også ligger uden for selve talen, dvs. ”image” hører med som en slags undergenre, mens Aristoteles holdt på, at etosappel var noget, der skulle kunne opleves i selve talen.
· Phronesis (at være klog, vidende): fx at vise, at man ved meget om emnet; at man kan forklare en problemstilling uddybende; at man ved, hvad andre mener om det, fx ved at henvise til andre forskere/ kilder; at man kan argumentere grundigt for sin holdning.
· Areté (at have dyd/ en god karakter): at man fremstår som en, der ”gør, som han siger”, fx skal man ikke opfordre til sparsommelighed, hvis man selv er en ødeland. Man kan netop med sit eget gode eksempel vise, man efterlever det, man vil have andre til. En god dyd kan også være at kunne forklare noget svært for publikum, eller at kunne se en sag fra flere sider
· Eunoia (velvilje over for publikum): kan også være som ovenstående at forklare noget svært, men også at tage hensyn til, at publikum er blandet – måske er emnet mere relevant for piger end for drenge el.lign, eller at publikum er trætte (er det fredag 1.modul?), eller at nogle afbryder og har spørgsmål undervejs, eller måske har brug for en pause halvvejs.
· Kompetence: (at man er vidende/handlekraftig i forhold til emnet/sagen)
· Åbenhed: (at man er lydhør over for nye ideer og andre mennesker, og kan tåle at ens holdning diskuteres og bliver sat spørgsmål til)
· Engagement: (at man ikke er ligeglad, men optaget af det, man fortæller om)