Argumenttyper

1 Tegn (symptom)

Hjemlen indeholder en regel om, at det ene fænomen er tegn eller symptom på det andet.

 

P: Peter har nok mæslinger – B: Peter har rødt udslæt over det hele (udslet er tegn på mæslinger)

P: Skattetrykket er alt for højt- B: Der er færre og færre, der bruger hjemmeservice.

2 Årsag

Hjemlen En ting bevirker eller medfører en anden ting – årsag og virkning.

 

P: Vi har vist glemt at betale telefonregningen – B: for telefonen er helt død.

P: Arbejdsløsheden er for høj – B: Flere og flere er på overførselsindkomst.

3 Klassifikation (deduktion)

Hjemlen indeholder en regel om medlemmer af samme klasse, så det fremgår, at hvad der gælder for hele klassen, gælder også for dens enkelte medlemmer.

 

P: Den hvide fluesvamp er giftig – B: for den tilhører jo samme gruppe som rød fluesvamp.

P: David må være ca. 17 år – B: Han er jo 2.g’er – og har gået i 10.klasse.

4 Generalisering (induktion)

Hjemlen indeholder en regl om, at hvad der gælder for det enkelte medlemmer af en klasse, også gælder for alle de andre.

 

P: Kartoflerne er vist færdige nu – B: Den, jeg lige stak i, var ihvertfald mør.

P: Det her skal vi vist lige gennemgå en gang til – B: Peter siger, han ikke fatter en meter.

5 Sammenligning

Hjemlen indeholder en regel om fælles træk mellem to ting, ikke om identitet, men om lighedspunkter. Der kan sammenlignes på to niveauer: Parallellen er en sammeligning af forskelligartede størrelser. Analogien er en sammenligning af ensartede størrelser.

 

P: Du kan da ikke holde jul uden juletræ! – B: Det er jo som at gå til fest uden bukser på!

P: Jeg vil have 500 kr. om ugen i lommepenge – B: Min veninde får 500 kr om ugen i lommepenge

6 Autoritet

Hjemlen indeholder en regel om kilders pålidelighed. Den legitimerer, at modtager kan tilslutte sig en påstand i kraft af henvisning til en bestemt kilde (tekst eller person).

 

P: Napoleon levede i 1700-tallet – B: Det står der i mit Lademanns Leksikon  (tekst)

P: Colgate er den bedste tandpasta – B: Britney Spears siger, hun bruger den (person)

7 Motivation

Hjemlen indeholder en regel om en indre bevæggrund eller tilbøjelighed hos modtageren. Man appellerer til fællesmenneskelige drivkræfter (positive og negative følelser).

 

P: Jeg vil gerne låne penge til togturen – B: jeg har fået stjålet min taske og kan ikke komme hjem

P: De forbandende sommerfuglelarver skal bare udryddes – B: De har ædt hele min køkkenhave.

Denne opdeling i 7 argumenttyper og forklaringerne er hentet fra Onsberg & Jørgensens ”Praktisk argumentation”