I den klassiske retorik taler man om tre hovedfunktioner for ytringen (jf. Helle Borup "Ud med sproget": s.71). Den skal enten:
· Movere - overbevise ved at flytte eller samle (fx et læserbrev)
· Docere – belære og formidle (fx en artikel i et leksikon eller et foredrag om en rejse)
· Delectare – underholde (fx en festlig tale til familiefødselsdagen eller en satirisk klumme)
Der kan sagtens være flere funktioner i samme ytring, men der bør og er oftest være en af dem, der er mest fremtrædende. Funktionerne hænger selvfølgelig også sammen med genreforventningerne.
I den klassiske retorik taler man jf. Aristoteles om tre hovedgenrer (jf. Helle Borup: p.75):
· Den politiske tale (handler om fremtiden og skal movere)
· Retstalen (handler om fortiden, enten som anklage eller forsvar, skal docere og movere)
· Lejlighedstalen (handler om nutiden og skal delectare, enten ved at rose eller fordømme)
Der er i dag mange andre genrer, fx eulogien (en prisende tale ved x’s død), apologien (forsvarstale), den informerende tale (skoleoplæg), Den officielle undskyldningstale etc.
De klassiske genrer kan sættes på skema således[1]:
|
Retorisk genre |
Den politiske tale (deliberativ tale)
|
Retstalen (forensisk/ juridisk) |
Lejlighedstalen (epideiktisk tale) |
|
Publikums rolle |
Bedømmer/ Beslutningstager
|
Dommer/ bedømmer |
”Tilskuer”/ tilhører (del af fællesskabet) |
|
Orientering (i tid) |
Fremtid (hvad skal vi gøre fremover?) |
Fortid (hvad var sagens omstændigheder?) |
Nutid (hvad er betydningen af dette øjeblik/ hvad fejrer vi her og nu?)
|
|
Argumentation (typisk) |
Eksemplet Det fordelagtige/ det skadelige
|
Entymemet Ret/uret Anklage/ forsvar |
Amplificatio Ros/ dadel (ris) |
|
Emne
|
Politik |
Skyld/ uskyld |
X’s karakter/ vaner, ”værdier” |
|
Formål
|
Gavnligt/skadeligt Nyttigt/ unyttigt Effektiv/ineffektivt |
(u-)retfærdighed (u-)lovlighed |
Ædelt/skamfuldt Prisværdigt/ forkasteligt |
[1] Lettere omskrevet fra Lisa Villadsen: ”Genre” in Retorik – teori og praksis. Samfundslitteratur, 2009: side 101