Man kan ofte med stor virkning sammenligne to forskellige størrelser med hinanden som led i en argumentation. Man påpeger en lighed mellem de to størrelser. Sammenligningen bruges også tit poetisk og man kan læse om dette under stilistik, siden om simili.
Som en slags undergenrer kan nævnes opdelingen fra "Praktisk argumentation" (Onsberg og Jørgensen), der taler om både parallellen, der er en sammenligning af forskelligartede størrelser (jf. poetisk brug), og analogien, der er en sammenligning af ensartede størrelser.
Ved at gøre opmærksom på, at emnet X minder om emnet Y, får man tilhørerne til at tænke på emnet Y, som de sandsynligvis har nogle følelser og holdninger til. Disse holdninger og følelser vil herefter påvirke deres måde at se på emnet X på, hvilket kan ske gennem både pathos- og logosappel. Hvis sammenligningen er rimelig (og forståelig), vil processen oftest gå godt, men er den for grov eller for kompliceret, kan det modsatte ske, og tilhørerne vil nu se på skepsis på, hvordan der tales om emnet X, det påvirker altså især talerens ethos. Endelig er nogle sammenligninger mere produktive end andre, og man kan risikere, at en kritisk tilhører vil modargumentere ved at arbejde videre på sammenlignings-billedet.
Når mennesker hænges op i benene med hovedet nedad, eller med magt får presset hovedet ned under vand, eller imod deres vilje udsættes for elektrochok, kaldes det "tortur" - men når fjerkræ udsættes for det samme, er det led i en "human slagtemetode". ("Om halal-slagtning" af Aminah Tønnsen, oktober 1999)
I den typiske western kæmper to mænd desperat om besiddelsen af en revolver, der er blevet kastet til jorden. Den, der når den først, kan skyde og leve. Hans modstander bliver skudt og dør. I hverdagslivet står kampen ikke om en revolver, men om ord: Den, der definerer situationen, er vinderen, hans modstander offeret. (Thomas Szasz, ungarsk psykologiprofessor)
De fleste flyulykker sker ved start og landing. Sådan er det også når vi holder taler. Derfor skal man forberede indledningen så flyet faktisk letter. Man skal også bruge en kurs når man er i luften. Det er selve dispositionen. Og til sidst skal man lande eller afslutte sikkert, med alle hjul på landingsbanen og en kort opbremsning. ("Praktisk retorik" af Kurt Johannesson, 2006 s.67)
Visse dage er jeans og fritidsskjorte det bedste, andre gange passe jakkesættet bedre. Men aldrig hvide sokker til habitten! Alt skal have samme stil. Sådan er det også når man holder tale: man skal vælge den rette stil. ("Praktisk retorik" af Kurt Johannesson, 2006 s.103)