![]() |
|
Hjælp! Jeg kan ikke komme igang! |
|
Vi er her: |
Skrivemetro > Hjælp Jeg kan ikke komme igang! | Index - Forside - HJÆLP! | |
|
Teksten er hentet fra Studiemetroen i AAU1. Lav en nonstopskrivningStart med en nonstopskrivning i 5 minutter hvor du skriver om hvad der i hvert fald skal med i din opgave. Hvis du ikke synes du kan det, så skriv om hvad du gerne vil spørge din vejleder om.
Når du har skrevet dig varm og holdt en kort pause, kan du fortsætte
med en ny nonstopskrivning på 5 minutter. Udvælg en del fra den
første nonstoptekst og skriv videre på den: Hvad skal i hvert fald
med i dette afsnit i opgaven? Eller hvad skal i hvert fald indgå i
problemformuleringen? 2. Brug terningemetodenUndersøg dit emne fra forskellige sider ved hjælp af terningemetoden og producer tekst imens. Terningemetoden er en øvelse hvor du skal svare på en række spørgsmål og på den måde kommer i gang med at skrive. På sidste skærmbillede er alle dine svar samlede. Kopier dem ind i et tomt dokument og gem det før du fortsætter den guidede tur. Åbn øvelsen ved at klikke på øvelsesikonet. Med terningemetoden kan du generere nye idéer, producere stof til din akademiske opgave og komme i gang med at skrive. Prøv metoden her.
Metoden opstiller seks forskellige synsvinkler som du kan anlægge på dit emne. Emnet kan fx være et begreb, en ting, en person eller en begivenhed. Mangler du et emne? Så besøg først stoppet om emnevalg. Det kan terningemetoden bruges til· At få idéer med tidligt i arbejdsprocessen og som en måde at komme ind på emnet på · At afklare hvad det mest interessante ved dit emne er, og dermed hjælpe dig med at lave en problemformulering · At give nye idéer eller vinkler på et emne hvis du er kørt fast · At give dig mulighed for at nuancere det du allerede ved, og dermed give nyt stof · At komme i gang med beskrivende, analyserende og argumenterende opgaveafsnit.
BeskrivHvordan kan dit emne beskrives? Er det en fysisk ting, så beskriv farven, formen, størrelsen, materialet etc. Hvis emnet er et begreb eller en idé, så definer det. SammenlignHvordan ligner eller minder dit emne om andre ting, begreber eller idéer? Hvordan er det forskelligt fra andre? AssocierHvad får emnet dig til at tænke på? Hvordan hænger det sammen med andre ting, begreber og idéer? AnalyserHvilke dele består dit emne af? Hvordan hænger delene sammen med hinanden? AnvendHvad kan man gøre med dit emne? Hvordan kan det bruges? Konkret eller fx til at forstå noget andet med? ArgumenterHvordan kan man argumentere for og imod emnet? Hvilke stærke og svage sider har det? Rundt om terningenHer er din samlede tekst. Læs den igennem: Fik du nye ideer undervejs? Hvilke? Hvilken vinkel virker mest lovende at arbejde videre med? Er der informationer, du skal huske at medtage i din opgave?
HVILKE UNDERSØGELSESMETODER VIL DU BRUGE? De fleste specialer består af en kombination af undersøgelsesmetoder. Det er en god ide at overveje, hvilke undersøgelsesmetoder du især gerne vil arbejde med i specialet.
· Hvad har jeg gode/mindre gode erfaringer med? · Er der metoder, jeg gerne vil have mere erfaring med, inden jeg er færdiguddannet? · Er der metoder, der ofte bruges til at arbejde med emnet/problemformuleringen? Ønsker jeg at bruge disse eller gøre noget andet? · Er der metoder, som min vejleder har et ekstra indgående kendskab til? · Hvad er vejledernes respons på dine ideer til undersøgelsesmetoder? Forskellig vægtning af undersøgelsesmetoder Som nævnt består de fleste specialer af en kombination af undersøgelsesmetoder. Fokus kan lægges på forskellige områder. Teoretisk fokus Eks: Undersøgelse af velfærdsstatens krise og risikosamfundet – en teoretisk analyse af Anthony Giddens velfærdsprojekt Ønsker du mest af alt at fordybe dig i teorierne og arbejde uafhængigt at ydre forhold? Rent teoretiske specialer kan umiddelbart virke enkle at gå til, men for nogle er der fare for at køre fast i teksterne og få svært ved at producere den nødvendige mængde stof. Sørg for – som i alle opgaver – at bruge din vejleder og at arbejde herimod en klar problemformulering. Undgå at gå i stå ved emnet (”jeg skriver om”) og kom videre til et problemformulering (”jeg vil undersøge… og det vil jeg gøre på denne måde…”) Empirisk fokus Eks: Undersøgelse af effekten af et konkret læringsforløb med mobiltelefoner Ønsker du erfaring med at indsamle data eller ønsker du at undersøge konkret stof til bunds? Denne undersøgelsesmetode giver konkrete opgaver at gå i gang med og dermed noget at holde teorier op imod. Det kan være svært at overskue, hvor stort indsamlings- og analysearbejdet er på forhånd, så brug din vejleder. Hvis man vil foretage kvalitative eller kvantitative undersøgelser, må man først sætte sig ind i, hvordan man fx udformer spørgeskemaer eller spørgerammer. Husk også at sætte tid af til efterbehandlingen af det indsamlede materiale. Fokus på samarbejde med andre interessenter Eks: Undersøgelse af ledelsesfilosofien i Den Danske Bank Her får man en unik mulighed for at få indsigt i en problemstilling fra arbejdslivet. Det kan give inspiration og energi, at der er andre, der interesserer sig for ens speciales resultater. Man kan måske få adgang til materiale, man ikke ville kunne analysere uden en virksomheds eller organisations medvirken. Man er ofte afhængig af stedets engagement og af, hvor meget plads de har i kalenderen. Det er vigtigt at lægge en plan for processen, som både du og virksomheden/organisationen kan blive enige om på forhånd. Lav også aftaler om fortrolighed. Husk at det endelige produkt skal bedømmes som en akademisk opgave og ikke primært skrives til virksomheden/organisationen. Fokus på produktorienteret arbejde Eks: Udarbejdelse af undervisningsmateriale til brug for latinundervisning i gymnasiet At udarbejde et konkret produkt, der direkte har en direkte nytteværdi, kan give energi til specialeprocessen. Man kan inddrage empiriske undersøgelser i specialet og evt. gøre selve brugen af produktet til genstand for analyse og evaluering. Det konkrete produkt kan ikke stå alene, men kan være en del af et speciale. Brug din vejleder til at hjælpe med at vægte de forskellige elementer i specialet.
HVAD KAN MAN NÅ AT SKRIVE? Det er vigtigt at huske på hvilken tidsramme du arbejder med og finde et fokus der passer til den.
Din vejleder kan hjælpe dig med at vurdere om planlægningen af din opgaveproces ser realistisk ud. Du kan også aftale møder med ham eller hende så du hele tiden har en ny deadline at arbejde hen imod. Det kan være en god måde at tvinge sig selv til at overholde deadlines. Projektplan Du kan også arbejde med en projektplan, så du kan holde styr på din opgaveproces. Projektplanen giver dig overblik over de vigtigste arbejdsopgaver i perioden hvor du arbejder med specialet. · Hent en specialeprojektplan (word). Tidsangivelserne for de enkelte faser er vejledende og kan med fordel drøftes med vejlederen. Skemaet er udarbejdet af Annegrethe Jørgensen fra det tidligere Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske og Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Du kan finde skemaet som printvenligt word-dokument her.
|
Har du svært ved at få gang i skriveriet så
klik her
eller på billedet nedenfor: Hvis du lige mangler en plan over et
forløb eller en model for fx synopsis eller litteraturliste så klik
her eller på billedet nedenfor:
|