|
Skriv for at formidle |
|
Skrivemetro > Skriv for at formidle > Argumentation |
||
Når du f.eks. skal forklare/overbevise andre om dit synspunkt eller holdning bruger du argumentation. Argumentation vil sige, at man indtager et standpunkt i et spørgsmål, og at man fører bevis (=belæg), dvs. begrunder sit standpunkt. Rent konstaterende tekster som f.eks. "Termometeret viser 28,5 grader i skyggen" falder uden for argumentation. Det samme gælder rent handlingsregulerende tekster som f.eks. togkontrollørens "Jeg vil gerne se kort eller billetter". Derimod er der tale om argumentation, hvis man siger: "Der må mindst være 25 grader i skyggen, for asfalten er helt blød." Du bruger argumentation i en opgave f.eks. når du begrunder valg af emne, fag og metoder, eller når du i diskussionen reflekterer over og argumenterer for forskellige synspunkters holdbarhed. Hvordan du skal argumentere afhænger af, hvem der er din modtager, og i hvilken sammenhæng, argumentet indgår. Derfor er det f.eks. vigtigt, at du har styr på hvem teksten henvender sig til.
Dette er en model som beskriver de enkelte led, som en god argumentation består af, og findes i to udgaver: grundmodellen og den udvidede model. Forskellen på de to udgaver består i, hvor udbyggede de er.
Grundmodel Den første model indeholder de to almindeligste (for ikke at sige obligatoriske) led:
Påstand Påstanden er det, man gerne vil have, at andre skal tage til sig. Det er med andre ord her, man finder det, afsenderen gerne vil opnå eller opnå tilslutning til.
Belæg Den direkte begrundelse for påstanden kalder man belæg. Det vil oftest være et synligt led i argumentationen, for ellers vil argumentet fremstå tyndt og ubegrundet.
Hjemmel / grundlæggende præmis Bag påstand og belæg kan man ofte pege på en indirekte begrundelse for argumentet. Denne indirekte begrundelse kalder man hjemmel - eller i nogle fag præmis. Hjemmelen er oftest en uudtalt grundholdning bag en argumentation, som man skal tilslutte sig, for at argumentet holder vand. Det kan være svært at definere hjemmelen, fordi den netop kan være uudtalt. (Øvelse)
kilde: http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/mundtlighed/argumentation.htm
Den udvidede model I den udvidede model inddrager Toulmin flere led, der kan inddrages i et argument. Tilsammen giver de et mere nuanceret argument.
Styrkemarkør Som led i argumentationen kan det være smart at markere, i hvor høj grad påstanden gælder. Er det eksempelvis ‘helt sikkert’ eller ‘sandsynligt’? Kan det ‘tolkes’ som..., eller skal det ‘forstås’som...?
Gendrivelse Det kan være en god idé at tage højde for modstanderes argumenter imod ens påstand. Ved at inddrage og gendrive deres argumentation allerede inden, den bliver udtalt, tager man brodden af eventuelle modstandere.
Rygdækning Er der andre, man kan trække på, som mener det samme? Det kan også være undersøgelser, erfaringer eller andet, der er med til at markere, at man ikke står alene med sin påstand. Rygdækningen dokumenterer hjemmelen (se argumenttyper).
kilde: http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/mundtlighed/argumentation.htm
Man kan opstille nogle forskellige regler eller kriterier for hvad god argumentation er. Det kan du læse om i følgen dokument Regler for god argumentation. (dok)
Man kan opfatte de større akademiske opgaver som en argumentation, hvor din problemformulering er din påstand. Det samme gælder for mindre fortolkningsopgaver. Hermed bliver det tydeligt, at det, du skal i opgaven/analysen/forsøget, er at komme med overbevisende belæg for, at din fortolkning holder vand. Her skal du altså analytisk fremhæve det, du opfatter som væsentligt, ved fx at citere. Det er vigtigt i en fortolkning at bruge styrkemarkører, så du viser i hvor høj grad din fortolkning er sandsynlig, ligesom det også kan være en god idé at bruge gendrivelser, så du viser, at du har overvejet andre mulige fortolkninger.
Teksten ovenfor er
til dels hentet fra Fredericias metro http://skriftlighed.fr-gym.dk/struktur/Struktureret_skrivning/Opgaven_som_argumentation.html
|