Hvad indeholder afsnittet?

Typiske formuleringer

Undgå

Indledning

( ¼  – ½ side)

Indledningen skal fange læseren og vække interesse. 

I indledningen præsenterer du den primære problemstilling. 

Du skal her skrive dig ind på emnet, og det er vigtigt, at du viser opgavens overordnede fokus/vinkel på problemstillingen.

Du kan her tage udgangspunkt i almene betragtninger/erfaringer med emnet, en definition, et spørgsmål, et historisk, politisk eller kulturelt perspektiv.

Til sidst i indledningen præsenteres materialet fuldt ud (forfatter, titel, udgivelsesdato og medie)

Undgå at hoppe direkte til en redegørelse af teksten. Det er emnet, der er i centrum. Vis i stedet, at du kan se, hvad den væsentlige overordnede problemstilling er, og hvad dit fokus i opgaven i forlængelse heraf bliver.

Undgå at komme med personlige betragtninger og meninger om emnet.

Redegørelse

( ½ - ¾ side)

Her skal du redegøre for tekstens synspunkter kort og neutralt.

I en redegørelse laver du en forklarende gengivelse af de centrale synspunkter i teksten.

Find hovedsynspunktet i teksten og tag udgangspunkt i det. Husk at du skal formulere din redegørelse selv — ikke som en citatmosaik. Det er dine egne formuleringer, der tæller.

De skal være uafhængige af tekstforlæggets sprog, og du skal formulere dig neutralt.

Hav eventuelt 1-2 citater med, som du kommenterer undervejs.

”Tekstens hovedpåstand er…”
Et andet synpunkt i artiklen er…

”NN mener, at…”

”På den ene side/på den anden side”

”For det første/for det andet”

”Det primære mål med dette er…”

”I modsætning hertil”

”Indledningsvist kommer NN med et argument for…”

”Endelig

derudover, på samme måde, yderligere”

Undgå at komme med egne holdninger og meninger om emnet.

Undgå at gengive tekstens pointer slavisk og i kronologisk rækkefølge – lav en vurdering af, hvad det vigtigste i teksten er og anfør dem i prioriteret rækkefølge.

Karakteristik af argumentationsform

(1-2 sider)

Her skal du karakterisere måden, synspunkterne i teksten fremlægges på. Du skal fremhæver de træk, der er mest fremtrædende og iøjnefaldende for lige den tekst, du sidder med.  Det er i denne del af opgaven vigtigt, at du er meget tekstnær og kommer med sproglige eksempler på de tydeligste måder at argumentere på til at underbygge dine pointer.

Din opgave ligger i at formidle tekstens/teksternes særlige sproglige, stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn: hvorfor afsenderen vælger at bruge lige præcis disse, og hvad er effekten af det.

Du kan tage fat på at undersøge:

- Appelformer (ethos, logos, pathos)

- Argumenttyper (f.eks.: mængdeargument, ekspertargument, deskriptionsargument, erfaringsargument, skræmmeargument)

- Argumentation (brug af påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkører)

- Stilistiske virkemidler: brug af troper og figurer / ironi / sarkasme / humor / semantiske kæder / emotiver / ordspil / gentagelser / sætningsopbygning / brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver / retoriske spørgsmål / intertekstualitet / iøjnefaldende brug af tegn / høj stil (højt lixtal og mange fremmedord/tekniske begreber/fagterminologi) / lav stil (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk)

- Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegner, konnotationer, antagonismepar)

”En overvejende brug af … giver indtrykket af…”

”NNs negative holdning til … kommer til udtryk gennem brugen af…”

”Med brug af … viser NN, at han/hun tager afstand til…”

”Men dette henvender NN sig til en modtager, der…”

Undgå at lave en slavisk gennemgang af alle de sproglige virkemidler du kan finde. Det er mere vigtigt, at du går i dybden med de tre-fem måder at argumentere på, du finder mest dominerende, fremtrædende og iøjnefaldende i teksten.

Undgå bare at redegøre for de sproglige virkemidler i teksten og vise, at du har fundet eksempler på brug af dem i teksten. Du skal altid gå videre og analysere på, hvorfor skribenten har valgt disse virkemidler, og hvilken effekt det har på læseren.

Diskussion

(1 – 1 ½ side)

I diskussionen tager du udgangspunkt i den problemstilling/det emne, der debatteres i teksten. Du skal her belyse problemstillingen ved at inddrage andre vinkler på emnet og andre mulige synspunkter. Det vigtigste er, at du får bredt problemstillingen ud og får vist mulige tilgange og idéer om det. Du skal kvalificere din diskussion og ’vinde debatten’.

Du kan åbne op for en diskussion ved at lave et mindmap over forskellige mulige vinkler på problemstillingen, hvor du kan prøve at indtage forskellige holdninger til det. Her kan du overveje, hvad du selv mener, hvad man ville mene, hvis man mente det modsatte af tekstens holdning, eller hvad man ville mene, hvis man havde en helt tredje baggrund og synsvinkel på det.  Er der fx en interessant politisk, historisk eller kulturel bagrund for emnet? Inddrag gerne relevant viden på tværs af fag.

Man må godt i dette afsnit fremføre, hvad forskellige holdninger/standpunkter til emnet kunne være.

 

Brug tid på at disponere diskussionen, så den er logisk bygget op.

”Et centralt synspunkt blev fremført af…”

”I modsætning hertil…”

”Dette blev modsagt af…”

”En helt anden synsvinkel på emnet blev formuleret af…”

”I forlængelse af dette synspunkt…”

”På den ene side… på den anden side…”

”NN sætter spørgsmålstegn ved denne argumentation…”

”Spørgsmålet er om…”

”Mellem disse to klare holdninger til X gemmer der sig måske en helt tredje mulighed…”

”Kunne man ikke anlægge en helt anderledes synsvinkel på debatten?”

”Lad os forestille os, at…”

”Og hvem af disse to har så ret?”

”følgelig, dersom, idet, derfor, af den grund”

Undgå at være personlig i din diskussion! Det er forbudt at skrive ”jeg synes”, ”jeg mener”, ”personligt er jeg af den opfattelse” og beslægtede vendinger. Brug i stedet neutrale vendinger (se typiske vendinger).

Undgå bare at synes noget – argumenter for de forskellige standpunkter.

Undgå at diskutere tekstens måde at argumentere på her. Det er PROBLEMSTILLINGEN, der er i fokus i diskussionen og ikke måden der argumenteres på.

Afrunding

( ¼ - ½ side)

Her skal du konkludere og samle op på problemstillingen. En god afrunding hænger sammen med indledningen.

”Det står derfor klart, at…”

”Derfor kan man konkludere…”

”Når alt kommer til alt, så…”

Undgå klichéer, der egentlig ikke siger noget så som: ”det er derfor ikke til at sige”, eller ”det må fremtiden vise”.

Undgå at komme til at konkludere på argumentationen, men konkluder i stedet på problemstillingen.